DCD nyhedsbrev efterår 2019
Så er efteråret over os, og mange af jer er i værkstederne og gøre klar til næste års race, men derfor skal i ikke snydes for lidt info om indsætningen af den nye bestyrelse og hvilke input vi har at byde på.
Der er som nævnt tiltrådt en ny bestyrelse i DCD.
Rene Holst Laustsen er indvalgt som formand.
Tobias Wiberg Larsen er indvalgt som næstformand
Tommy Lågsus Jensen som bestyrelsesmedlem
Winnie Miechels som bestyrelsesmedlem
Emil Nippin Koitzcsh som bestyrelsesmedlem
Nærmere roller kommer i nærmeste fremtid.
Vi havde vores første møde Søndag d.1 december, hvor vi overtog det meste materiale og info fra vores dygtige forgængere, et stort TAK skal der lyde til dem, for det store arbejde de har lagt for dagen den sidste årrække, uden jer havde det været sløjt med race.
Da vi overtog tøjlerne fra den tidligere bestyrelse, gik det op for os hvor meget arbejde de har lagt i det, og ærligt talt, vil det kunne tage modet fra de fleste og det er et af de emner som vil blive ændret med jeres hjælp i fremtiden, så alle kan få noget godt race og en god oplevelse uden at rende sur i det.
Derfor vil vi i fremtiden, arbejde på at få etableret forskellige arbejdsgrupper, som vil få hver deres ansvarsområde, hver gruppe vil få tildelt en formand, som står for de overordnede beslutninger, samt at få kordineret hvem som gør hvad. Det vil gøre tingene langt mere overskueligt for alle parter, officials og deltagere, samt vil strukturen bliver mere spiselig for de evt nye medlemmer som vi håber på at kunne tiltrække.
Så derfor må i gerne allerede nu, overveje om i kunne tænke jer at hjælpe til til div arrangementer i fremtiden, official licenser vil blive holdt på et need to have niveau, og alle andre vil blive lært op i deres ansvarsområde, enten ved sidemands oplæring, eller ved kursus betalt af DCD, der tænker vi især brand og redning.
Nærmere info vdr dette vil blive givet ved julearrangementet i december som afholdes hos team Lågsus, Klæstrupvej 56, 9740 jerslev d. 28 december kl 12 til sidste mand lukker og slukker, vi håber på stort fremmøde, tilmelding er nødvendig på tlf 52247074 hvis i ønsker forplejning.
Det andet store emne vi debatterede, var hvilke og hvor mange race vi vil fokusere på at få afholdt næste år.
Der var enighed om at fokusere mest på etableringen af en permanent bane i dk, og sætte thisted dragway lidt i bero indtil videre, dog tager et par af vores medlemmer derop i nærmeste fremtid og tester det nye emulsion som er blevet påført banen deroppe.
Tegner det lovende, vil der blive afholdt et weekendarrangement deroppe i 2020, med et lidt andet setup end normalvis, med opbakning fra div firmaer og lokale erhvervsdrivende, således udgifterne kan holdes nede, og samtidig tiltrække lidt flere publikummer og deltagere.
Derudover vil der være 1 dag til springrace på mosten som altid, og 2 dages race til raceday ligeledes på mosten.
Mosten mc har afholdt deres generalforsamling, hvor det blev bragt op, at DCD ønskede at kunne afholde nogle flere løbsdage på deres areal, desværre var der ikke opbakning bag dette i denne omgang.
Mhs til vores fokusering på etablering af et permanent baneanlæg, er der faktisk allerede et spinkelt håb i støbeskeen, Tommy Lågsus er blevet kontaktet af en tovholder på et stort muligt motorsports anlæg, som muligvis vil blive etableret i nordjylland i nærmeste fremtid, baneanlægget vil være et samarbejde imellem flere forskellige motorsports klubber, som alle mangler et fast anlæg, blandt andet traktortræk, speedway, rallycross, dragracing, drifting og lign. Borgmesteren i pågældende kommune er yderst positiv over for ideen og har selv bidraget til fremskydningen af evt etablering.
En Stor forening, vil gerne stille maskiner og viden til rådighed for etableringen af dette anlæg, så i bund og grund, skal der kun findes penge til matrialer hvis det bliver aktuelt. På arealet som der er tale om, ligger der i forvejen en motorsportsklub, med fine faciliteter såsom kantine, bad, toiletter, p plads , entre område osv osv.
Rene, Laffi og Tommy vil afholde et møde i nærmeste fremtid med en del af de involverede, forhåbentligt har vi mere nyt til julearrangementet d.28-12-2019.
Det var alt for denne gang, har i spørgsmål eller generelle forespørgsler, så tøv endelig ikke med at kontakte os, kontakt info kan findes på DCD.nu.
God Jul og Godt nytår til jer alle
Mvh Dragracing Club Denmark