FIM fastholder dopingafgørelse mod Andrea Iannone

Den italienske motorsportsatlet Andrea Iannone fra Aprilia Racing blev i går idømt 18 måneders karantæne af FIM’s disciplinærnævn grundet forekomsten af det ulovlige stof drostanolon i sin urinprøve.

Ifølge en pressemeddelelse fra Aprilia Racing har FIM’s disciplinærnævn godtaget forklaringen om, at køreren har indtaget stoffet utilsigtet gennem et måltid. Men samtidig fastholder FIM’s disciplinærnævn, at alle kørere ifølge FIM’s antidopingregler selv bærer ansvaret for at undgå at indtage noget, der kan resultere i et positivt udslag i en dopingtest.

Dermed er Andrea Iannones forklaring, at han indtog stoffet under et måltid på en flyvetur med Pacific Flyaways ikke tilstrækkelig, da kørere ifølge dopingreglerne også skal være bevidste om, at de ulovlige stoffer på dopinglisten kan forekomme i visse fødevarer rundt om i verden, og dermed bør undgås.

Selvom Andrea Iannone vil anke sagen, viser afgørelsen, at dopingkontrollen i motorsporten bliver taget meget alvorlig og at FIM ikke fraviger reglerne på området. Der har i 2019 også været flere sager, der har resulteret i karantæne, men heldigvis er ingen danske kørere blevet testet positiv for doping.

Men sagen her er endnu en påmindelse om, at der skærpet fokus på doping i motorsporten.