Til Speedway
Til forside

Fortælling fra en fantastisk kom-og-prøv-dag i Skærbæk Motor Klub

Foto: Skærbæk Motor Klub

Søndag den 26. maj afholdt Skærbæk Motor Klub en kom-og-prøv-dag for folk der var interesserede i at snuse til speedway i den Sønderjyske klub. Arrangementet havde børnene i fokus, og med flere forskellige sjove og hyggelige tiltag, blev dagen en stor succes med masser af glade børn og vokse på anlægget.

En donation på 15.000 kroner fra DGI’s Foreningspulje gjorde det muligt at indkøbe el-balance cykler, som blev brugt på dagen. Dette var et stort hit blandt børnene, da det gav dem mulighed for at prøve speedway på en sikker måde. Tidligere erfaringer med benzinmotorer har resulteret i en lav medlemshitrate, så el-cyklerne gav børnene en tryg første oplevelse, uden styrt blandt de 40 deltagende børn.

Arrangementet forløb glat med 10 børn på banen ad gangen, og en runde kunne gennemføres på 45 minutter. Efter de første 20 børn havde kørt, viste nogle af de erfarne ryttere, hvordan rigtig speedway ser ud, hvilket vakte stor begejstring blandt tilskuerne.

Børnene havde en sjov og mindeværdig dag, og forældrenes kontaktoplysninger blev registreret for at følge op på deres indledende interesse. Ved ankomst og afslutning blev der udleveret infomateriale, og alle børn fik et diplom, en drikkedunk og en pose chips, alt sammen sponsoreret af klubbens sponsorer. Derudover var der gratis slushice til børnene og gratis kaffe og kage til forældrene.

Der blev også arrangeret tre ekstra aktiviteter ud over prøvetræningen: et kreativt hjørne med tegninger og farvelægning, en speedway-quiz rundt på banen og en PW-vedligeholdelsesstation, hvor nogle vidende forældre kunne vise, hvordan man vedligeholder en PW-cykel.

Alt i alt blev det anslået, at mellem 120-150 mennesker besøgte anlægget i løbet af dagen. Der blev modtaget meget positiv feedback, og de besøgende var tilfredse med arrangementet. Selvom nogle få var skuffede over ikke at kunne prøve en rigtig speedway-cykel, blev sikkerhed og tryghed prioriteret højt, hvilket resulterede i en god oplevelse for langt størstedelen af deltagerne.

SMK brugte den gratis bookingportal Doodle, og for at sprede budskabet blev der investeret 500 kroner i Facebook-annoncering.