Her er vinderne fra Dansk Motorsport Award 2020
Det var en stemningsfuld aften med fest og farver, da årets Motorsport Award løb af stablen i weekenden. Vi har samlet årets vindere hersammen et billedgalleri fra aften. Hele showet kan genses her.
Fotos: Allan Høgholm
Aftenen startede med at uddele hæder til DMU’s kørere, der har hentet medaljer til Danmark ved EM og VM:
Leon Madsen – Speedway VM Sølv & EM Bronze
Thomas Kjer Olsen MX2 VM Sølv (Storebror Stefan Kjer Olsen modtager på vegne af Thomas)
Line Dam Nielsen (& Sara Andersen) – Hold EM Kvinder Bronze
Jesper Knudsen – Speedway 250cc VM Guld & EM Guld
Oliver Koch Hansen – Ski GP3 EM Bronze
Award vindere 2020
Årets Speedwaykører – Leon Madsen
Leon Madsen blev ved sin debut sæson nr. 2 til verdensmesterskabet i speedway, hvilket også går under navnet SGP sæsonen. Yderligere blev Leon nr. 3 ved europamesterskabet i speedway, til trods for at han var ude af den europæiske afdeling i Vojens, og dermed kun deltagende i 3/4 af turneringsserien for europamesterskabet.
Årets Motocrosskører – Thomas Kjer Olsen (Storebror Stefan Kjer modtager på vegne af Thomas)
Thomas Kjer Olsen må man sige er blevet fast inventar blandt verdenseliten. Thomas vandt i 2019 sølv ved verdensmesterskabet ved Motocross i MX2-klassen. Thomas har formået at overgå sig selv efter de to sidste år, hvor han har vundet VM-bronze. VM-sølvet er yderst fortjent efter en sæson, hvor Thomas har holdt et højt niveau og førte endda serien i begyndelsen af sæsonen.
Årets MC-kører – Leon Madsen
Årets MC-Team – Kaduuz Racing
Kaduuz Racing bestående af Ronni og Per tager sig af og udvikler dem, som har brug for hjælp, uden de nødvendigvis kaster de bedste resultater af sig. Team Kaduuz Racing har været en del af den danske motocross-ryttergård i mange år, de har altid fremstået professionelt og vist sporten frem på fornemmeste vis. Kaduuz har også formået at skabe flotte resultater, både nationalt og internationale med flere danske mesterskaber og en samlet 2. plads i EMX2 i 2008. Per og Ronnie gør en forskel for danske motocross.
Årets Event – Danish FIM Speedway Grand Prix 2019 i Vojens
Efter en pause, hvor det danske speedway GP har været afviklet i Horsens i nogle år, vendte det i 2019 tilbage til det ”nationale” speedwaystadion i Vojens d. 7/9 med mere end 15.000 tilskuere, der vækkede minder om dansk speedways storhedstid i 80’erne.
FairPlay Prisen – Kenneth Villadsen
Historierne om splid og/eller konflikter opstår desværre nogle gange, men dertil bør vi råbe endnu højere med historierne om sammenhold og FairPlay. En sådan historie var publikum ved et motocross løb i Vordingborg vidende til, da Kenneth Villadsen, efter et voldsomt styrt, tog sig tid til at fjerne cyklen fra en styrtet konkurrent. Kenneth hjalp en konkurrent efter det voldsomme startstyrt, og hoppede derefter hop på sin egen cykel og vandt sin klasse i samme heat. Dette udviser, af motocross køreren Kenneth Villadsen, både stor viljestyrke og FairPlay samtidigt.