Husk opstilling af kandidater til Sportskommission Motocross
Lørdag d. 5. marts afholdes der Repræsentantskabsmøde i Horsens, og der skal findes et nyt medlem til Sportskommission Motocross.
Kommissionsmedlem Pia Stenger Nordmand er på valg og genopstiller ikke til en ny periode i Sportskommissionen, og der skal derfor findes et nyt medlem til Sportskommissionen, som består af 5 medlemmer.
Ønsker du at stille op til Sportskommission Motocross, skal du udfylde opstillingsblanketten, som du finder her sammen med dagsordener m.v. til Repræsentantskabsmødet.
Vær opmærksom på, at din klubformand skal underskrive din opstillingsblanket, og at fristen for indsendelse til DMU er d. 12. februar.