Til Speedway
Til forside

Michelsen jagter VM-topplacering i weekenden

Mikkel Michelsen har kørt en stabil VM-sæson i speedway og ligger forud weekendens løb på en samlet tredjeplads med kun to point op til andenpladsen.

VM-sæsonen i speedway er nu over halvvejs med kun fem afdelinger igen.

Resultaterne har været svingende hos flere af dette års deltagere, mens danske Mikkel Michelsen med sin ene grandprix-sejr og en ellers stabil sæson har indtaget tredjepladsen i den samlede VM-stilling.

Mikkel Michelsen har kun to point op til engelske Jack Holder forud weekendens afdeling i Cardiff, og danskeren har dermed gode chancer for at overtage den samlede andenplads på lørdag.

Leon Madsen har haft en mere ustabil VM-sæson og får svært ved at blande sig i toppen, hvor danskeren normalt er med i kampen om medaljer.

Leon kommer dog med en frisk sejr ved seneste EM-afdeling i speedway, som kan give ham den afgørende selvtillid til at kæmpe sig op fra sin nuværende ottendeplads i den samlede stilling.

Næste afdeling af VM i speedway (SGP) køres i engelske Cardiff på lørdag kl. 18.00, og du kan streame løbet på MAX eller se det på 6’eren.

Vil du opleve VM i speedway?

Dette års danske VM-afdeling i speedway køres hos Vojens Speedway Center d. 14. september kl. 19.00, hvor Leon Madsen sidste år vandt afdelingen foran et stadion fyldt med danske speedwayfans.

Du kan opleve en hel aften i selskab med danske og udenlandske fans, motorbrøl og verdenseliten i speedway ved at købe billetter her.

Vi ses i Vojens!