Nu kan du tilmelde dig Klubtræner 1- og Klubtræner 2-uddannelserne i 2024

Tilmeldingen til Klubtræner 1- og Klubtræner 2-uddannelsesforløbene i 2024 er åben. Her finder du info om uddannelsernes struktur, tilmelding og pris.

Klubtræner 1

På Klubtræner 1-uddannelsen får trænerne en generel introduktion til at fungere som træner i en idrætsforening. Med uddannelsen får trænerne de mest basale redskaber. Uddannelsen kommer omkring fysisk træning, trænerrollen, idræt for børn og unge samt idrætsskader.

Uddannelsen bstår af fem e-læringsmoduler og en kursusdag, som afholdes af DIF, samt et grenspecifikt modul som afholdes over en dag eller en weekend med talent- eller landstræneren i din sportsgren.

Hvem kan være med? Det korte svar er: Alle med lyst til at blive en (endnu) bedre træner, dvs. både udøvere, fungerende trænere eller frivillige der overvejer at blive trænere. Det vigtigste er lysten til at lære nyt og viljen til at bruge tiden.

Klubtræner 2

På Klubtræner 2-uddannelsen bliver trænerne i stand til at fungere som trænere med ansvaret for årsplanlægningen. De får viden og redskaber til at arbejde med deres rolle som trænere og træningsplanlæggere. De får også en større indsigt i de mange faktorer, der indvirker på præstation og træning, fx kondition, kost og mentale aspekter.

Uddannelsen bstår af fem e-læringsmoduler og to kursusweekender, som afholdes af DIF, samt et grenspecifikt modul som afholdes over en dag eller en weekend med talent- eller landstræneren i din sportsgren.

Hvem kan være med? Alle, som i forvejen er uddannet på Klubtræner 1-niveau eller tilsvarende.

Datoer, pris og tilmelding

Der er uddannelsesforløb for både Klubtræner 1 og Klubtræner 2 i foråret og i efteråret 2024. Du finder datoerne i DIFs folder her. 

Prisen for uddannelserne er henholdsvis 3.500 kr. for KT1 og 6.500 kr. for KT2, som din klub vil blive opkrævet (de priser, der står i vedhæftede folder, omfatter kun DIF-delen og ikke det grenspecifikke modul som arrangeres af DMU).

Tilmelding skal ske via klubformanden til DMU på dmu@dmusport.dk. For forårsforløbene er tilmeldingsfristen d. 1. februar for Klubtræner 1 og d. 1. marts for Klubtræner 2.