Ny bracket klasse
Vi vil i år prøve at køre en ny MC klasse, nemlig Pro ET Bike (PEB).
Denne klasse er en bracket klasse hvor køreren selv sætter sit index, og dermed har alle lige stor chance for at vinde uanset den kørte tid.
Hvordan virker det?
Hvis du feks ved at din mc kører 10.14, 10,20, 10,17 sætter du din index tid til 10.14 og det gælder så om at komme så tæt på 10.14 uden at køre under, og du kan ændre index tiden hver gang du ruller frem hvis feks. vejr og vind skifter.
Dit index tid skal stå TYDELIGT på motorcyklen, eller mekanikeren kan holde et stykke pap op med tiden på så tidtagningen kan se det. Din index tid vil så stå på scoreboardet før du stager ind.
Klassen køres fra 9.00 til 15.00 sec på ¼ mile så her kan de fleste klasse ind, feks HBO og de SGB der døjer med at komme ned på 9.5.
Der køres med handikap start så den med den langsomste index tid starter først, og teoretisk set skal begge kørere så komme samtidigt i mål. Hvis begge kørere rammer deres index tid spot on, er det så reaktionstiden der afgør hvem der har vundet.
En rigtig god klasse til dem der kører stabilt. Vi håber at I vil bakke op om klassen.
Mvh. Bestyrelse