Til Motocross
Til forside

DMU Yamaha Kids Cup

Så har Kids Cup toget været en tur forbi Morsø MotoCross Klub og Solbjergbanens microbane til 3 afdeling af DMU Yamaha Kids Cup..

Det endte op i en fed weekend med DMU ATK træning lørdag og en super ræs om søndag..

17 klubber havde fundet vej til Mors, 64 deltagere til DMU ATK træningen lørdag og 75 deltagere til Kids Cup søndag..

På stillingen efter 3 afdeling, udbyggede Broby deres føring til 1660 point, mens Vestsjællands Microcross fra Høng skiftede plads med Melby, således at VM Høng nu er på 2 pladsen med 942 point.. Denne afdelings højdespringere er Morsø og Hjørring – Morsø´s microtalenter dragede udbytte af, at være på hjemmebane og sprang fra 13 pladsen til 5 pladsen, og Hjørring der bor lige rundt om hjørnet, lidt nordligere flyttede fra 16 pladsen til 8 pladsen. Ud over de mere markante spring, var der selvfølgelig de sædvanlige smårokeringer blandt klubberne, der er med til at skabe spænding frem mod næste afdeling, som i øvrigt er lige om lidt på Starkærbanen hos Han Herred motorklub d.22 juni.

Vi kan lige hjælpe med et link til onlinetilmeldingen > https://loebskalender.dmusport.dk/loeb/6484

Den samlede stilling kan ses her: https://dmusport.dk/wp-content/uploads/2024/06/DMU-Yamaha-Kids-Cup-2024-Stillingen-efter-3-afdeling.pdf

Lidt serviceinfo – der lader til at gå lidt rygter på, at grunden til at Micro B65 er sammenlagt med Micro 100 og Quad Mini 100 Vario, skulle være, at Micro B65 ikke “åbner” såfremt de skulle være færre end 5, det har intet på sig..

I Micro er der intet begreb der omhandler “at åbne” en klasse anvendt, det begreb anvendes kun ifm. mesterskabsløb.

Bagrunden for, at Micro B65 “deler” heat med Quad i visse tilfælde, handler om, at hvis der ikke mindre mængde Micro C65 deltagere i “overskud” efter deres kvalifikation, fx. er deltagertallet 24, så er der ingen “overskudsdeltagere” i C65 klassen, som B65 kan sammenlægges med.

Derfor sammenlægges B65 med Quad, pba. af mængden af deltagere i de 3 klasser, har der på intet tidspunkt været evidens for at denne sammenlægning skulle give anledning til sikkerhedsmæssige udfordringer, og det er heller ikke de meldinger der kommer fra stævneledere og dommere.

Det er selvfølgelig en lidt træls situation, at der pt. ikke er nok Micro B65 kørere, men der flere Micro C65ére på vej, og nogle er allerede rykket op, og efter at skæringspunktet er ændret til 12 point, bør det give mulighed for en bedre balance i mængden af C65 – B65ére, således at det set ud fra et sportsligt synspunkt er en mulighed at Micro B65 får deres eget heatafvikling uden sammenlægning med andre klasser.

Husk at hvis man har alderen til det, så kan der deltages i både Micro og Mini klasser, det kræver selvfølgelig begge licenser, de har samme pris, og den efterfølgende licens koster gratis – i begge C licenstyper kan der indkøres oprykningspoint, forskelle er blot at indkørte oprykningspoint i Micro C65 giver tvungen oprykning ved 12 point i Micro, og at Mini C65 er tallet 20. Her kan der køres året ud i mini C65, man kan dog ikke have Mini B licens og samtidig have Micro C licens, ønsker man i et sådan tilfælde at deltage i fx. Kids Cup, skal der indløses Micro B65 licens og tilmeldes i denne klasse.

Budskabet må være, få indkørt nogle point derude, og op i Micro B65 så der bygges et sportsligt arrangement op, der udvikler Micro B kørerne..