Tilbage

Kurser målrettet kørere

Her kan du se nogle af de kurser, som med jævne mellemrum udbydes af DMU målrettet kørere. Hold øje med Kursusportalen, hvor der løbende vil blive lagt aktuelle kurser op.

Antidopingseminar

Forældre, trænere, klubledere, kørere eller andet supportpersonel har her muligheden for at blive klogere på, hvordan der arbejdes med antidoping i motorsport.

Vi byder på en spændende og lærerig omgang undervisning med DMU’s antidoping-underviser, Jesper Holm, der vil tage deltagerne igennem nedenstående emner:

  • Hvilket ansvar har køreren og kørerens hjælpere
  • Hvad er konsekvenserne ved at dope sig
  • Hvor finder jeg information om de kosttilskud og den medicin, som jeg bruger
  • Hvordan finder jeg ud af om jeg overholder dopingreglerne
  • Hvilke regler/reglement gælder omkring doping – sanktioner, anmeldelser, whistle blower ordning, DMU regler
  • Hvordan gennemføres en test og hvad er min ret og min pligt ved testen.

Varighed omkring to timer.

En kombination af præsentation, erfaringsudveksling og dialog samt praktiske prøver.

Målgruppe: Forældre, klubtrænere, klubledere og kørere, som deltager i nationale og internationale stævner.