Tæt på ADAC Supercross-finalen i Dortmund 2023
Fotos: Lars Schröer
Tekst: Jacqueline Seidlitz
Oversat af Sören Steno
Efter 3 års pause pga. Corona var der endelig en spændende Supercross oplevelse i Dortmunds Westfalenhalle i form af finalen i den traditionelle ADAC Supercross Cup i weekenden.
Supercross begejstrede denne gang mere end 30.00 tilskuere over de 3 spændende løbsdage. Over et areal på 4.700 m² blev der bygget en krævende bane til kørerne med 4.000 tons naturbelægning.
Kørerne var også begejstrede for at kunne deltage i et Supercross event efter en lang periode uden løb. Til at bygge banen havde man igen engageret den belgiske banebygger Freddy Verherstraeten, der har mange års erfaring i at bygge baner til Supercross.
Han byggede en krævende bane på 300 meters længde af ler og med passager af sand. Ved bakken før mål springer de erfarende kørere helt op til 20 meter i luften, inden de lander på den 10 meter bred og 4 meter høj Freestyle-høj.
I det afsnit, der kaldes vaskebrættet, var der bølger med korte hop. Kun de kørere, der rammer denne kombination perfekt, kommer igennem med den ønskede hastighed. En kæmpe udfordring for kørerne, som kræver megen køreteknisk kunnen.
På den sidste løbsdag (søndag) var der indført noget specielt. I stedet for at køre en finale over de normale 20 omgange, havde man indført en Trip-Crown finale, hvor der blev kørt 3 x 12 omgange.
I Ruhr distriktets metropol Dortmund stillede mere end 80 kørere opdelt i 4 løbsklasser fra 13 nationer til start.
Hos de professionelle kørere i SX 1 og SX 2 var der stor bredde, helt ned til de kommende stjerner i ungdomsklassen SX 4.
De 2 unge danske talenter Mathias Tang (#124 Becker Racing) og Frederik Goul (#412 Alfa-Suspension Racing) stillede til start i SX 1 klassen.
For den 24-årige Mathias Tang fra Roskilde sluttede den første løbsdag allerede i kvalifikationen Last Chance om eftermiddagen. Her opnåede han en 6. plads, hvilket ikke var nok til at få lov til at starte i SX 1 løbet om aftenen.
For Frederik Goul gik Last Chance Qualifying bedre, så han også kunne starte om aftenen. Men efter et hektisk forfølgelsesløb blev han nr. 7 i aftenens løb og så var løbet kørt for ham.
Om lørdagen kunne både Frederik og Mathias kvalificere sig til aftenens hovedløb. Her sluttede de henholdsvis på 10. pladsen (Goul) og 11. pladsen (Tang), og var igen ude af løbet. Frederik Goul fejrede sin 28 års fødselsdag om søndagen. Men han kunne desværre ikke give sig selv den bedste fødselsdagsgave, idet han ikke kom længere end til at kvalificere sig i tidstræningen. Mathias Tang sluttede på 9. pladsen i Last chance heatet og dermed var løbet også slut for ham.
Det blev en superspændende finale i ADAC SX 1 Cup 22/23 med stor jubel hos tilskuerne mellem franskmanden Greg Aranda (#20 Sturm Racing Team) og hans i serien førende landsmand Cedric Soubeyras (#85 Twenty Suspension).
Greg Aranda vandt lørdagens finale og vandt dermed titlen ”Konge af Dortmund” samt ADAC SX Cup 22/23 mesterskabet. Hans landsmand sluttede på andenpladsen, men det var ikke nok til at sikre ham sejren i mesterskabet i SX 1 klassen.
I SX 2 klassen kunne franskmanden Julien Lebeau (#259 Kawasaki Elf team Pfeil) sikre sig mesterskabet i ADAC SX-Cup og lade sig kåre som ”Prins af Dortmund”
Begge danske SX kørerne gav deres helt personlige indtryk af hvad Fascination Supercross betyder for dem og stillede i den forbindelse op til interviews, hvor de fortalte om deres hidtidige karriere i Motocross hhv. Supercross.
Hvordan fik du interesse for motocross?
Mathias Tang:
Jeg startede med at køre cross, da jeg var 4 år. Min far fik en ATV med i bytte for en bil og så kørte jeg hjemme i haven, og derfra gik det stærkt med at komme ud og finde en bane at køre på.
Frederik Goul:
Min far har kørt cross i mange år og så er det kommet lidt af sig selv den vej igennem.
I hvor mange har du kørt motocross og hvad er din største succes i karrieren?
Mathias Tang:
Jeg startede, da jeg var 4 år gammel og min far solgte en bil og fik er 4-hjulet crosser i bytte, og så tog det hurtigt fart. Jeg har kørt Motocross i 20 år og mit bedste resultat var i 2015, da jeg blev Dansk Mester i B 125cc.
Frederik Goul:
Jeg har kørt cross i 25 år og ADAC Supercross siden sæson 2016.
Dyrker motocross som heltidsbeskæftigelse altså som professionel?
Mathias Tang:
Jeg kan desværre ikke leve af at køre cross, selvom jeg havde en stor drøm om det som yngre, så jeg har min egen virksomhed Tang Skilte & Montage ved siden af, som jeg har drevet i godt 3 år, hvor jeg laver folie indpakninger af biler og bilreklamer til virksomheder og private.
Frederik Goul:
Nej har jeg et arbejde ved siden af, det ikke nemt at komme til at leve af motocross i Danmark.
Hvem er dine personlige idoler?
Mathias Tang:
Det må være Ricky Charmichael (The Goat).
Frederik Goul:
James Stewart.
Hvor ofte har du deltaget i SX Cup i Dortmund?
Mathias Tang:
Det er min 4. gang jeg skal køre i Dortmund, første gang var på Suzuki i 2016.
Frederik Goul:
Jeg har kørt i Dortmund 7 gange.
Hvad er det for en følelse i Dortmund at køre foran så mange tilskuere? Er banen sværere at køre på end en normal MX bane?
Mathias Tang:
Det er megafedt at køre i Dortmund, selv som dansker er det en meget speciel stemning, man mærker i hallen og noget man aldrig glemmer. Banen er sværere og mere teknisk, end når man kører udendørs, men det er det, jeg godt kan lide ved at køre Supercross.
Frederik Goul:
Det er totalt fedt at køre i Dortmund. Det er altid en fed bane, man tænker ikke over publikum, når man kører derinde. Jeg føler mig klar, har fået kørt en del supercross. Det bliver fedt at komme i gang.
Hvor tilfreds er du med weekendens løb i Dortmund?
Mathias Tang:
Det har været en rigtig god weekend. I fredags lavede jeg nogle dumme fejl i last chance heatet til night showet, som gjorde jeg mistede et par placeringer og sluttede derfor lige udenfor.
Lørdag kvalede jeg direkte til nightshowet med en 6. plads i min gruppe. Min kørsel om aftenen var ikke den bedste, men jeg var med og det tager vi som et skridt i den rigtige retning.
Søndag havde jeg lidt svært ved at komme i gang og fik først sat en okay tid på sidste omgang. Derefter skulle vi køre last chance til aftenens 3 finaleheat og der var kun 2 derfra, der kom videre, og jeg var oppe imod nogle hårde drenge. Så det blev til en 9. plads, og så måtte jeg se de 3 finale heat fra tribunerne.
Frederik Goul:
Min weekend i Dortmund har været god. Jeg kørte mig i semifinalen fredag og lørdag. Jeg nåede desværre ikke i finalen, men er godt tilfreds. Søndag nåede jeg desværre ikke at køre så meget, fordi jeg måtte en tur i jorden på 3. omgang.