Vigtig information vedr. fejl på DMU’s kørernummersystem i MX
Desværre har DMU haft en fejl i vores MX kørernummerbookingsystem som betyder, at man har kunnet booke allerede optagede numre. Fejlen er opstået for fire uger siden og er beklageligvis først blevet rettet nu.
Hvis man har været inde og booke et MX kørernummer i perioden 15/11-13/12, er der en risiko for, at det ikke er gået igennem, fordi der var tale om et allerede optaget nummer.
Systemet kører igen korrekt nu, så man kan logge ind på jeres profil og se gældende kørernumre pr. dags dato.
Hvis man har nået at have udgifter til sin motorcykel forbundet med booking af et allerede optaget og derfor ugyldigt kørernummer, dækker DMU naturligvis denne udgift, blot man fremsender dokumentation for den. Dette kan sendes til lkh@dmusport.dk.
Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål eller tvivl, så ring eller skriv endelig til os.
Vi beklager meget fejlen.