Ændring til MX-reglementet

Der er foretaget en ændring til MX-reglementets § 3.5 vedrørende betydningen af gult svingende flag på første omgang af tidskvalifikation.

I teksten er tilføjet en sætning omkring det gule svingende flags betydning på første omgang af tidskvalifikation. Den opdaterede reglementstekst lyder:

§ 3.5 Signaler

Tidskvalifikation

Gult svingende flag benyttes desuden på alle flagposter på første omgang af tidskvalifikation, dvs. indtil den første kører har gennemført en omgang. Betydningen af det gule flag er her: Fortsæt med skærpet opmærksomhed og stærkt nedsat fart. Overtrædelse af dette medfører 10 placeringers tilbagerykning.

Ændringen vil træde i kraft d. 31. marts 2020. Reglementet på hjemmesiden er blevet opdateret.