OPDATERET: INFORMATION FRA DANMARKS MOTOR UNION OM CORONA
DMU følger de seneste anbefalinger om corona-virus fra Statsministeren og DIF, og vi vil løbende udsende info og indrette os, efterhånden som disse anbefalinger opdateres.
Det er en meget alvorlig sag, og vi bærer alle et enormt ansvar for at begrænse smitten ved at undgå unødig fysisk kontakt med hinanden de kommende uger, og dermed mindske risikoen for konkrete påbud om aflysninger og længerevarende karantæne fra regeringen og DIF.
DMU’s anbefaling
Vi anbefaler kraftigt alle klubber under DMU at aflyse alle aktiviteter frem til og med den 27. marts både indendørs og udendørs aktiviteter (træning, løb, større møder osv.)
For MX gælder aflysning af løb også d. 28, og 29. marts.
Vi er naturligvis klar over, at der er mange planlagte aktiviteter med under 100 mennesker i de næste 2 uger, men vi skal alle gøre vores bedste for at begrænse smitten. Alternativet er klart meget skræmmende.
Aflysninger
I DMU’s løbskalender vil aflysningerne af kommende løb fremgå.
DMU vil aflyse arrangementer, kurser, landsholdssamlinger o.l. frem til 29. marts. Hold dig opdateret på aflyste kurser i DMU’s kursuskalender
Refundering af tilmeldingsgebyr
Har man betalt for tilmelding ved aflyste løb, får man pengene refunderet automatisk inden for de næste 2-3 uger.
Besøg ikke sekretariatet
DMU’s sekretariat vil frem til 27. marts være lukket for fysisk fremmøde, men sekretariatets personale vil som sædvanligt være til at træffe på telefon og mail.
Anbefalinger Danmarks Idrætsforbund
Læs DIF’s pressemeddelelse her