Ændringer til MX-reglementet vedr. quad

Sportskommission Motocross har foretaget to mindre ændringer i MX-reglementets Bestemmelse K vedrørende Quad.

I afsnit K.2 er max cc for Quad C 450/500-klassen ændret fra 450cc til 500cc. Det var en fejl, at der stod max 450cc, for i overensstemmelse med klassens navn må der køres på maskiner op til 500cc i denne klasse.

I afsnit K.2 er ligeledes fjernet beskrivelsen af, at maskinerne i 500 A/B- og Old Boys-klassen kan have 1 eller 2 cylindere. Maskinerne må kun have 1 cylinder, hvilket også er i overensstemmelse med FIM’s internationale reglement.

Ændringerne er godkendt af DMU’s Juraudvalg og træder i kraft 14 dage fra d.d., dvs. d. 5. april.