Til Speedway
Til forside

Mikkel Michelsen og Leon Madsen skal i aktion ved lørdagens VM-afdeling

Arkivfoto: Scanpix/Ritzau

Feltet i årets VM-serie skal på lørdag køre anden afdeling på det store stadion i Warszawa, hvor der er plads til op imod 50 tusinde tilskuere.

De to danske deltagere, Leon Madsen og Mikkel Michelsen, fik en blandet start på årets VM-serie, da de sidste lørdag blev henholdsvis nummer 7 og 9, da feltet var forbi kroatiske Donji Kraljevec. Danskerne viste begge lovende takter i første afdeling – Mikkel Michelsen vandt blandt andet et heat foran den forsvarende mester Bartosz Zmarzlik, men fik desværre ikke helt fulgt op på det senere i løbet. Jack Holder vandt afdelingen foran Jason Doyle og Frederik Lindgren.

Lørdag skal feltet så en tur til Polen, hvor banerne traditionelt passer godt til både Leon Madsen og Mikkel Michelsen – om de kan stille noget op mod den altoverskyggende favorit, Bartosz Zmarzlik, må tiden vise.

Anden afdeling af SGP køres lørdag d. 11/5, og kan ses på Discovery+, der også viser kvalifikationen om fredagen.

Se hele SGP-kalenderen her