Til Dragracing
Til forside

Dansker vinder EM for femte gang i træk

Marcus Christiansen har siden 2018 domineret dragracing-disciplinen som forsvarende europamester.

Danskeren har nu sikret sig titlen igen i Super Twin Top Fuel-klassen for femte gang i træk.

Marcus Christiansen vandt sæsonens næstsidste løb i EM-serien i dragracing på den tyske bane Hockenheimring, og med det tilhørende pointforspring har han igen sikret sig titlen som europamester forud det sidste løb i EM-serien på den engelske bane Santa Pod i september.

Det beskedne tomandsteam bestående af Marcus som kører og hans far Claus som mekaniker har siden 2018 sikret sig EM-guldet i dragracing i Super Twin Top Fuel-klassen mod flere store internationale teams.

Det danske team har altså vundet EM fem gange i træk i forlængelse af, at EM ikke blev afholdt i 2020 og 2021 pga. corona.