Danskere i aktion ved tysk speedway i påsken
Fotos: Lars Schröer
Tekst: Jacqueline Seidlitz
Oversat af Sören Steno
I Tyskland byder påsken altid på optakt til en ny speedwaysæson, og her var der flere løb over påskedagene med danske kørere, der kunne starte 2024 sæsonen.
Påskelørdag var det den traditionelle Oster-Cup i Güstrow, der med sommerlige temperaturer havde lokket hele 4500 tilskuere ind på stadion. Efter den lange vinterpause var alle vilde efter igen at mærke duften af metanol.
Her var tre danske køere til start, hvor Nikolai Klindt med 13 point blev nr. 2. En fin start på sæsonen for ham. Tim Sørensen nåede næsten på sejrspodiet med 10 point, hvilket gav en 5. plads.
Samtidig havde Mikkel Andersen sin internationale debut i 500 cc-klassen. Med 4 point opnåede han i det internationalt stærkt besatte felt af kørere en 12. plads. Det kan han helt klart være godt tilfreds med. Dertil fik han mulighed for at samle nye erfaringer på 500 cc.
Påskesøndag gik det videre med påskeløbet i Neuenknick og med 4 landematchen i Pocking.
I Neuenknick er der tradition for 6 kørere på banen i hvert heat. Dette er altid en særlig udfordring for kørerne.
Her var der også 3 danske kørere til start, der måtte opleve både op- og nedture, hvor Kevin Juhl Pedersen fandt sig bedst til rette på den specielle røde askebelægning.
Fra starten havde han problemer med sit setup kunne han heat efter heat forbedre sine resultater og kvalificere sig til semifinalen. Efter en god start blev det lidt for tæt i første sving, og Kevin blev presset længere ud i svinget og måtte tage til takke med en 4. plads i semifinalen, hvilket ikke var nok til at komme i finalen.
Det er kun de 3 første pladser i hver semifinale, der kvalificerer kørerne til deltagelse i finalen. Alligevel var Kevin tilfreds med sin 7. plads. Som han sagde efter løbet, så var det en god erfaring at prøve at køre med 6 kørere ved startsnoren.
Patrick Bæk havde problemer med at komme ind i løbet. Med et resultat på 4 point, efter at han udgik fra sit sidste heat, endte han på 16. pladsen. Alligevel fik Patrick også en ny erfaring med hjem efter sit første løb i Neuenknick
For Nicklas Clausen var det også en svær løbsdag med kun 2 point kom han på en samlet 17. plads.
Sidevognsklassen er også altid traditionelt til start på Lindenau-Stadion i Neuenknick. Her kom duoen Mike Fredriksen med Jette Mærsk i sidevognen ind på en 3. plads på podiet. Efter en heatsejr i deres sidste regulære heat havde de samme antal point som Ole Möller/Imani Hazekamp, så der var omkørsel om 2. pladsen i løbet, som Mike og Jette desværre tabte.
Ved 4 lande-matchen i Pocking ville det danske team med Sam Jensen, Bastian Pedersen, Nicklas Aagaard og Tim Sørensen naturligvis forsvare sidste års sejr.
I lang tid under løbet så det også ganske lovende ud, og op til næstsidste runde leverede det unge danske team et tæt løb med det tjekkiske team. I de altafgørende sidste heat for hver enkelt kører kunne kun Sam Jensen opnå en heatsejr.
I sit sidste heat udgik Bastian Pedersen allerede ved startsnoren med karburatorproblemer.
Både Nicklas og Tim opnåede begge i deres sidste heat 0 point. Det rakte dog til en samlet 3. plads i matchen.
Resultat Güstrow:
1. Timo Lahti (FIN) 14 ., 2. Nicolai Klindt (DK) 13, 3. David Bellego (F) 13, 4. Szymon Szlauderbach (PL) 11, 5. Tim Sørensen (DK) 10, 6. Daniel Kaczmarek (PL) 10, 7. Adrian Gala (PL) 10, 8. Max Dilger (D) 7, 9. Marius Hillebrand (D) 7, 10. Lukas Baumann (D) 7, 11. Jack Smith (GB) 6, 12. Mikkel Andersen (DK) 4, 13. Michael Härtel 3, 14. Peter Ljung (S) 3, 15. Ernest Matjusonoks (LET) 2, 16. Theo Bergqvist (S) 0.
Resultat Neuenknick:
1. Krystian Pieszeczek (PL) 26 point, 2. Mika Meijer (NL) 21, 3. Sebastian Szostak (PL) 18, 4. Lars Skupien (PL) 16, 5. Glenn Moi (N) 24, 6. Max Dilger (D) 14, 7. Kevin Juhl Pedersen (DK) 17, 8. Jonathan Grahn (S) 15, 9. Sandro Wassermann (D) 14, 10. Noel Wahlquist (S) 11, 11. Johannes S. Stark (S) 10, 12. Daniel Spiller (D) 9, 13. Lasse Fredriksen (N) 9, 14. Julian Bielmeier (D) 7, 15. Emil Millberg (S) 6, 16. Patrick Bæk (DK) 4, 17. Nicklas Clausen (DK) 2, 18. Fabian Wachs (D) 2.
Resultat Pocking:
1. Tschechien 38 point
(Adam Bednar 14, Daniel Klima 10, Jan Macek 10, Jaroslav Vanicek 4)
2. Deutschland 37 point
(Valentin Grobauer 11, Martin Smolinski 11, Michael Härtel 10, Patrick Hyjek 5)
3. Danmark 32 point
(Tim Sørensen 9, Sam Jensen 8, Nicklas Aagaard 8, Bastian Pedersen 7)
4. Team Alpe Adria 13 point
(Paco Castagna 8, Sebastian Kößler, 3, Jakub Valkovic 2, Luka Omerzel 0)