Holsted Tigers ser frem mod en komprimeret sæson – pressemeddelelse

Den kommende ligasæson bliver komprimeret og med færre matcher end normalt – men det har ikke haft indflydelse på sammensætningen af truppen og ambitionerne for Holsted Tigers, der med 15 danske hold-mesterskaber er landets mest vindende klub.

-Med vores historie skal vi naturligvis være med fremme, hvor medaljerne fordeles – ellers er der ingen grund til at være med, udtaler klubbens holdleder Lars Munkedal, som derfor har sammensat en stærk trup til den kommende sæson.

-Nu fik vi jo desværre ikke kørt liga i 2020 på grund af coronaen, men i forhold til den seneste sæson i 2019, har jeg valgt at bygge videre på dette hold, forklarer holdlederen.

Det betyder, at Nicki Pedersen igen er holdkaptajn og klar til sin 19. sæson for de sydjyske tigere.

-På B-pladsen havde vi tre af de bedste kørere i 2019 nemlig Rene Bach, Rasmus Jensen og Nicolai Klindt – men tre danskere på den plads er måske lidt i overkanten, så vi har valgt at forlænge med de to højst-placerede fra ranglisten, nemlig Rene Bach og Rasmus Jensen og så får de selskab af russiske Vadim Tarasenko.

C-pladsen besættes som i 2020 igen af Kenneth Kruse Hansen og Sam Jensen – desuden har Holsted også en aftale med australske Justin Sedgmen, som også i 2020 var på kontrakt med Holsted Tigers.

På pladsen som D-kører har to nye kørere fundet vej ind på holdet – det er Mark Beyer og Frederik Kristiansen, som begge er fundet på klubbens amatør-hold i 1. og 2. division.

-Det er to lidt for forskellige profiler vi har med som D-kørere – Mark er med sine 25 år noget mere erfaren og har også tidligere kørt liga i både 2016 og 2018, mens Frederik med sine blot 19 år er meget uerfaren – han kørte primært 2. division sidste år, men fik en enkelt match i 1. division, hvor han gjorde det godt, så han er afgjort en fremtidens mand, spår Lars Munkedal.

Ligasæsonen 2021 skydes i gang den 21. april 2021, hvor Holsted Tigers på hjemmebanen Moldow Speedway Arena tager imod gæsterne fra Esbjerg Vikings, men herefter byder sæsonen kun på yderligere to garanterede hjemmebanematcher samt fire matcher på udebane.

Den komprimerede sæsonkalender er et resultat af corona-pandemien og usikkerheden om, hvor mange tilskuere, der tillades, når sæsonen starter op i foråret. Det lave antal hjemmematcher kan dog godt vække lidt bekymring hos direktør Preben Hansen hos Holsted Tigers.

-Som direktør er det jo mit ansvar, at økonomien også hænger sammen og med kun tre hjemmematcher er der naturligvis færre muligheder for indtægter. Jeg sætter dog min lid til to ting – dels har vi meget trofaste sponsorer i Holsted og jeg tror, de lige som os andre higer efter at se speedway igen og derfor er klar til at støtte os – men en anden afgørende ting er muligheden for ekstra hjemmematcher i form af ligacuppen halvvejs i sæsonen samt naturligvis også muligheden for en hjemmematch i slutspillet, udtaler direktør Preben Hansen.

Truppen 2021:

A-kører

Nicki Pedersen

  • 43 år (født 2. april 1977)
  • ligasæson hos Holsted Tigers
  • 902 point for Holsted Tigers

B-kørere

Rasmus Jensen

  • 27 år (født 16. oktober 1993)
  • ligasæson hos Holsted Tigers
  • 875 point for Holsted Tigers

Rene Bach

  • 30 år (født 7. juni 1990)
  • ligasæson for Holsted Tigers
  • 139 point for Holsted Tigers

Vadim Tarasenko

  • 26 år (født 12. maj 1994)
  • ligasæson for Holsted Tigers

C-kørere

Kenneth Kruse Hansen

  • 33 år (født 19. oktober 1987)
  • ligasæson for Holsted Tigers
  • Ingen point, da sæsonen 2020 ikke blev afviklet

Sam Jensen

  • 24 år (født 17. januar 1997)
  • ligasæson for Holsted Tigers
  • 124 point for Holsted Tigers

Justin Sedgmen

  • 28 år (født 17. februar 1992)
  • ligasæson for Holsted Tigers
  • Ingen point, da sæsonen 2020 ikke blev afviklet

D-kørere

Frederik Kristiansen

  • 19 år (født 16. juli 2001)
  • ligasæson for Holsted Tigers

Mark Beyer

  • 25 år (født 16. oktober 1995)
  • ligasæson for Holsted Tigers

Hjemmebanematcher i 2021

  1. april 2021 mod ESBJERG VIKINGS
  2. maj 2021 mod TEAM FJELSTED
  3. juni 2021 mod REGION VARDE ELITESPORT

Udebanematcher i 2021

  1. april 2021 mod NORDJYSK ELITE SPEEDWAY (Brovst)
  2. maj 2021 mod SLANGERUP SPEEDWAY
  3. august 2021 mod SØNDERJYLLAND ELITE SPEEDWAY (Vojens)
  4. august 2021 mod GSK LIGA (Grindsted)

Ligacup 2021

  1. maj 2021 køres to semifinaler med fire hold i hver semifinale
  2. juni 2021 køres Finalen i Ligacup 2021 mellem fire hold

Slutspil 2021

  1. september 2021 køre Semifinalen med fire hold (nr. 3, 4, 5 og 6)
  2. september 2021 køres Superfinalen med fire hold (nr. 1 og 2 samt de to bedste fra semifinalen)