Information om Supercross Herning 2020

D. 31. januar og 1. februar 2020 blændes der endnu en gang op for Supercross i Herning. Er du en af dem der skal deltage, så læs her om krav til licens og starttilladelse.

Her kan du se en oversigt over, hvilke krav der er til henholdsvis danske og udenlandske kørere med hensyn til licens og starttilladelse for at deltage i Supercross Herning 2020:

  • Danske kørere skal have deres nationale licens, dvs. DMU-licensen. Der behøves ikke starttilladelse. Det samme gælder svenskere og nordmænd pga. den nordiske samarbejdsaftale mellem forbundene – de skal bare have deres egen, nationale licens med, og ingen starttilladelse.
  • Udenlandske kørere fra resten af Europa skal have deres nationale licens og en starttilladelse fra deres eget forbund. Det kan være, at de udenslandske køreres eget forbund kræver, at de også har en FIM Meetings-licens, og i så fald skal de sørge for at have den. FIM Meeting licensen købes gennem kørerens eget forbund.
  • Amerikanske og australske kørere skal have national licens, FIM Meetings-licens og starttilladelse fra eget forbund.

Ovenstående gælder for Supercrossløbet i Herning, men ikke nødvendigvis for de andre supercross-løb ude i Europa, så husk altid at tjekke tillægsreglerne til det enkelte løb.

Nordmænd, der fylder 11 år i 2020 må deltage på deres nationale NMF licens. Er køreren yngre, må han ikke deltage, jævnfør reglerne fra Norges Idrettsforbund.

Tilsvarende må ingen svenske kørere under 12 år med SVEMO licens deltage i arrangementet, jævnfør reglerne fra Riksidrottsforbundet i Sverige.

Har du spørgsmål til ovenstående, så skriv til dmu@dmusport.dk.