Kursus til observatører i Trial
Trial sportskommissionen har gennem 2023 arbejdet med et online kursus, hvor observatører (tidl. bedømmere) kan blive klædt på op til et løb.
Kurset gennemgår en række situationer med video, hvor man skal svare på, hvor mange strafpoint de forskellige situationer giver. Svarer man forkert, vil man få det rigtige svar at vide bagefter.
Så formålet med kurset er alene at uddanne eller genopfriske og det bliver ikke et krav, at man skal ”bestå” kurset med et vist antal rigtige svar for at kunne være observatør.
Kurset er blevet testet og man er fra SK’s side meget overbevist om, at det bliver en stor hjælp for alle observatører og ikke mindst for at ensrette bedømmelserne ved trial-løbene.
De løbsafviklende klubber vil gennem sæsonen få kurset tilsendt som link, i god tid op til at de afvikler deres løb. På denne måde bliver det nemmere for SK at opdatere kurset gennem sæsonen efter behov.
Når man som klub modtager linket til kurset, kan man sende linket videre til sine bedømmere, så de kan blive klædt godt på i ugerne op til sit løb.