Mikkel Haarup viser styrke trods vejrmæssige udfordringer ved MXGP2 i Portugal
Foto: MXGP
Under weekendens VM MXGP2-arrangement i Portugal mødte Mikkel Haarup og resten af feltet store vejrmæssige udfordringer på banen i Agueda. Trods en uheldig start med en 18. plads i første heat lod Haarup ikke slå sig ud. I andet heat kæmpede han sig imponerende til en tredjeplads, hvilket resulterede i en samlet 8. plads ved løbet. Med dette resultat er Haarup nu på en 8. plads i den samlede VM-stilling.
Haarup sagde følgende om sin præstation i Agueda: “Weekenden er overstået her i Portugal, og den var virkelig hård og en stor udfordring, for nu at sige det pænt. I første heat røg jeg af banen og mistede en masse tid, men jeg kæmpede hårdt og formåede at nå tilbage i pointene. I andet heat kørte jeg med en køligere tilgang og arbejdede mig hele vejen op til en podieplads i heatet på tredjepladsen. Alt i alt var det selvfølgelig ikke hvad vi kom efter, men det var en god test af cyklen og den kørte perfekt hele dagen. Så skud ud til mit team for at gøre et fantastisk stykke arbejde.”
Haarups imponerende præstation i andet heat demonstrerer hans vilje til aldrig at give op, selv under de mest udfordrende vejrforhold. Mikke Haarup ligger efter weekenden nu nummer 8 i den samlede stilling.
Næste afdeling køres d. 12 maj i spanske Lugo og kan ses på Discovery+.