Nyhedsbrev fra Road Racing SK
Den danske Road Racing sæson går på hæld
Men vi ser frem mod Road Racing finalen på Ring Djursland den 26 og 27 August. Og håber på stort fremmøde både af kørere og naturligvis tilskuere. Tørvejr kan vi kun håbe på, vi synes nok at det har regnet en del her i Danmark i Juli måned.
Men så kan man jo køre til udlandet og håbe på bedre vejr. Der er nok mange som tager til Linkøping og Bikers Classics på Spa i Belgien afholdes jo også her i August.
Skal i køre på udenlandske baner udenfor Skandinavien, så vær opmærksom på at indhente starttilladelse her fra DMU. Den kan indhentes elektronisk her fra hjemmesiden, hvorefter den bliver sendt som PDF-fil til din mailadresse. Skulle den ikke dukke op i din mail, har du mulighed for at downloade den direkte fra siden hvor dokumentet bliver genereret.
Fortsat rigtig god sommer til alle – vi ses derude.