Opstart af MX-løb i april
Torsdag blev det offentliggjort, at forsamlingsforbuddet for udendørs idræt hæves fra 25 til 50 fra på mandag d. 22. marts. Det betyder, at løbskalenderen kan komme i gang for alle MX-klasser.
Løbskalenderen blev udarbejdet i efteråret med udgangspunkt i et forsamlingsforbud på netop 50, og derfor kan vi nu afvikle alle planlagte løb fra og med d. 11. april.
De første løb vil i løbet af de kommende dage blive oprettet i løbskalenderen, og der åbnes for tilmelding onsdag i den kommende uge. Mere information følger i starten af næste uge.