Resultat fra Trial spørgeskema

SK trial udsendte i starten af året et spørgeskema til alle kørere, der havde licens sidste år. Der kom 79, besvarelser, dvs. en svarprocent på omkring 50. Så ganske OK.

Det er ikke et spørgeskema, der kommer med nogle klokkeklare konklusioner, men vi kan dog se nogle tendenser.

En tydelig ting er, at svarene kommer fra erfarne kørere, og gennemsnitsalderen på svarerne er omkring 40-45 år. På den måde afspejler svarerne i høj grad også den primære aldersgruppe, der kører trial.

Nogle generelle tendenser vi ser, er f.eks.

  • Det er tydeligt, at det overvejende er på Facebook eller ved at snakke med andre kørere, at man søger information
  • De fleste klubber er gode til at informere via hjemmeside eller facebook
  • Kun ca. 50% af kørerne mener, de har fået informationer fra klubben i 2022. men igen noget forskel på klubberne.
  • Omkring kendskabet til SK trial er der store forskelle mellem klubberne, fra nærmest intet kendskab i en klub til godt kendskab i en anden.
  • Næsten 100% skriver, at de løser licens i år.
  • Omkring kendskab til reglementet er der også stor forskel imellem klubberne, fra 50% til næsten 100%. Til gengæld syntes de, trial-reglementet er nemt at forstå.
  • Samme forskel omkring informationer om licens.
  • Omkring antallet af løb, man deltager i, er der også en stor forskel mellem klubberne. Men gennemsnitligt vil ca. 50% af deltagerne køre mere end 5 trial løb i år.
  • Omkring sværhedsgraden er det svært at konkludere noget, da ca. 50/50 fordeler sig på, om løbene er nemme/svære. Og det er jo nok ikke helt tosset. De bedste syntes ofte, det er nemt, og dem bagest i klassen syntes det er svært, og sådan skal det jo være.

Vi vil bruge dette spørgeskema som grundlag til at lave en årlig undersøgelse. Vi vil selvfølgelig lære af de svar, vi har fået til at gøre spørgsmålene endnu bedre fremover.

Klubberne vil få tilsendt netop deres svar, så de har mulighed for at se, om der er noget, de kan gøre bedre for deres medlemmer, eller bare blive bekræftet i noget de vidste i forvejen.

Mvh
Sportskommissionen Trial

Mød SK Trial

Sportskommissionen i Trial består af frivillige, der er valgt af DMU’s Trial klubber.

Kommissionens arbejde består primært i at tilpasse trial-reglementet, planlægge hver sæson for alle medlemmer og kørere, samt sikre sportens og klubbernes udvikling i Danmark.

SK Formand
Hans Jørn Beck
Fyens Motor Sport

SK medlem
Thomas Ertmann
Rebild Trial Sport

SK medlem
Kim Hirschgaard
Hedeland Motorklub

SK medlem
Jørn Kirkegård
Midtjysk Trialsport