Start til Road Racing

Road Racing er hastighedsløb for motorcykler på lukkede asfaltbaner. Det kan være standard gadecykler eller specielle RR-cykler. Man bruger mange forskellige modeller, lige fra almindelige moderne og klassiske motorcykler samt Mini-maskiner.

Du får altså masser af sus, fart og spænding i den friske luft og sporten giver dig en autentisk racing-oplevelse, som man nærmest kender det fra Formel 1.

Men Road Racing handler ikke bare om at give den gas på banen. Det kræver både taktik og teknik, mens man også bruger sin muskler.

Ligesom man styrker sin motorik og opbygger sin selvtillid, der kommer af at styre maskinen selv på banen.

Du vil også opleve det unikke fællesskab, der binder alle sammen i sporten og ikke mindst knytter din familie tættere sammen, når man er afsted til træning og løb.

Sikkerhedsudstyr

I DMU har vi krav til at bruge det rigtige udstyr til sporten og man skal benytte reglementsgodkendt:

  • Hjelm
  • Læderdragt
  • Støvler
  • Handsker
  • Rygbeskytte

Krav til køretøjet

Der køres både på racere (specialbyggede motorcykler), samt reglementsgodkendte gademotorcykler, som dog skal have afmonteret:

  • Støtteben
  • Lygter
  • Spejle
  • Blinklys
  • Etc.

Medlemskab og licens

Vil du i gang med Road Racing, skal du først meldes ind i en klub. Start med at henvende dig til en DMU-klub i nærheden og få gode råd til at anskaffe det nødvendige udstyr samt hvordan du nemmest kommer i gang.

Når du har købt et medlemskab i en klub, skal du have en licens gennem DMU. Licensen skal fornys hvert kalenderår og fungerer som et ”kørekort”. Licensen gælder samtidig som en særlig ulykkesforsikring, der dækker ved alvorlige og varige skader.

Som helt nyt medlem kan du købe indslusningslicens til kun 650 kr. for et helt kalender år.

Få info om at starte til Road Racing i DMU

Indtast din email og tryk på "send", så sender vi dig nyttig information om at starte til motorsport i DMU samt information om vores begivenheder, der kunne have din interesse.

Besøg og snak med din lokale Road Race klub

På kortet finder du DMU’s Road Race klubber. Klubberne har generelt ikke egne baneanlæg og lejer sig ind på baner, når der køres løb og træning. Derfor tager mange danske kørere også til f.eks. Sverige og Italien.

Hvis du har spørgsmål om at dyrke sporten, kan du også skrive en mail til DMU’s sekretariat på dmu@dmusport.dk.