RR-Nyhedsbrev marts 2022
Hej igen efter en grøn vinter.
Hent også nyhedsbrevet hr som PDF
SK-RR, AMK samt Zenergy har igen i løbet af efteråret lagt en plan med Racerweekender gennem 2022.
Se kalenderen på: https://loebskalender.dmusport.dk/
Sæsonen startede først i Marts med DMU repræsentantskab i Horsens, denne gang på sporet tidsmæssig efter et par år med Corona.
SK-RR havde deres møde lørdag eftermiddag, hvor beretningen og regnskabet blev gennemgået – godkendt.
Søndag formiddag blev brugt til at drøfte en opgradering/fokus på sikkerheden i forbindelse med stævner, dette var sammen med DMU`s formand Jørgen Bitsch.
Søndag eftermiddag var Classic klasse-repræsentanter inviteret, hvor eftermiddagen gik i en konstruktiv retning.
En hel weekendmed ligesindede.
SK-RR har i marts afholdt licenskursus med TK/TL/S med engagerede nye folk – en søndag, der viste sig fra den bedste side i form af videbegærlige deltagere. Dette resulterede i nye licenser og DMU medlemmer.
Vi siger tillykke til alle, der deltog, med at bestå 😊
Nogle af disse licenser skal bruges til AMK/DMU forårstræning på Circuito de Cartagena i Spanien sidst i marts/først i april.
Til dette stævne er tilmeldt cirka 50 kørere med DMU licens og 50 styk Track Day kører.
Håbet er at tiltrække nogle Track Day kører til at prøve kræfter med DM i 2022.
Derfor vil der på dagene i Spanien være mulighed for at tage licenskursus og en baneprøve.
Her i foråret har dansk Road Racing også fået en ny Elite koordinator – 2 styks er det blevet til: Patrik fra RR-Viking tager sig af Mini og Carsten fra AMK tager af de store cykler.
Vi ser frem til samarbejdet med de to gentlemen, samt håber, at kørerne også tager godt imod dem.
Efter hjemkomst fra Spanien venter et EM/NM/DM på Ring Djursland. Dette stævne er benævnt Classic TT, dog er alle velkommen også Moderne – så meld jer bare til på DMU´s løbskalender.
Classic Road Racing
Tilmeldingen til vores fantastiske arrangement på Ring Djursland den 13. – 15. maj er i fuld gang. Der strømmer tilmeldinger ind fra udlandet til Nordisk Mesterskab og Europamesterskab. Så sørg endelig for at få jer meldt til i de respektive klasser, så arrangørerne kan orientere sig ift., hvor mange der stiller op i de enkelte klasser, således at en retvisende tidsplan kan blive udarbejdet.
Og skal I have nyt eller opdateret maskinkort, så vent ikke til sidste øjeblik. Der er hårdt pres på, også fra udenlandske kørere, som ønsker at deltage i DM og NM fremover, så søg hurtigst muligt. Også medlemmerne af Maskinkomiteen har travlt med at få gjort egne cykler og udstyr gjort klar til sæsonen.
Og så er undertegnede Søren Holm på repræsentantskabsmødet blevet valgt ind i Sportskommissionen Road Racing i DMU. Det giver lidt bedre muligheder for at få kørernes synspunkter frem i SK. Det er vigtigt at se tingene fra alle sider. Det som praktisk kan lade sig gøre, det økonomiske aspekt og så – at det skal være sjovt og spændende og givende at deltage i vores fantastiske sport!
Med venlig hilsen SK Road Racing