Sort uheld for René Prang på Ring Djursland (Pressemeddelelse)
René Prang mistede endegyldigt sin chance for vinde DM i Classic Superbike, da tredje og næstsidste afdeling blev kørt på Ring Djursland d. 31. aug & 1. sept på Ring Djursland. Teknisk defekt og et aflyst løb afgjorde sagen.
Til lørdagens løb opnåede René Prang pole position ved tidtagningen. Det gav en rigtig god udgangsposition. Da starten gik lørdag lagde Prang sig straks i spidsen, og øgede sit forspring støt gennem løbet. Med 13 sekunder ned til det øvrige felt kørte han ud på sidste omgang, og skulle bare i mål.
Desværre opstod der en teknisk defekt under en kraftig nedbremsning for ikke at satse for hårdt, da han skulle passere en kører med en omgang. Motoren satte simpelthen ud, og det lykkedes ikke umiddelbart at få den i gang igen. Han fik dog efter lidt tid gang i maskinen og kom over målstregen, men var da allerede passeret af det meste af feltet. Den tekniske fejl var tilsyneladende opstået i et relæ.
Søndag kørte Ducatien igen som den skulle, og igen satte René Prang pole position i tidskørslen, og var klar til andet løb. Desværre ville skæbnen, at løbet blev aflyst efter en længere pause i stævnet, forårsaget af et rigtig grimt og voldsomt uheld i forbindelse med afslutningen af løbet lige før.
René havde håbet på at score 50 point i weekendens to løb, og kunne derved bevare chancen for at genvinde DM fra 2016 og 2017. Med kun 9 point i det første løb pga. teknisk defekt, og et aflyst andetløb blev det kun til 9 point i alt, hvilket ikke rækker til et DM.
To mulige sejre i de to sidste løb på Padborg Park d. 12. & 13. oktober vil kun give en meget lille, og ret teoretisk chance for et DM.
Den foreløbige stilling i Classic Superbike før de to sidste løb:
1: Asbjørn Hanibal 90 point
2: Stig Jarmer 81 point
3: Anders Ritz 71 point
4: Allan Poulsen 68 point
5: René Prang 59 point