To danskere i top-10 ved WMX

Det blev ikke en drømmeafslutning for de danske kvinder ved dette års motocross-VM, hvor ambitionerne ellers var høje. Alligevel lykkedes det Sara Andersen og Line Dam at slutte i den samlede top-10, mens Malou Jakobsen og Laura Raunkjær viste gode takter og stabilitet gennem sæsonen.

Det stod allerede klart inden det sidste løb i weekenden, at @Line Dam ikke ville deltage og forsvare sin samlede sjetteplads. Med forhøjede corona-tal ville det ikke passe ind i hendes hverdag efter løbet at vende hjem til Danmark og gå i karantæne. Men vi ser frem til at se hende i aktion igen og vi siger tillykke til hendes samlede ottendeplads ved WMX.

@Sara Andersen var med i Italien, hvor hun havde alt at vinde. Desværre var Sara involveret i et styrt i første heat og kom ikke godt fra start i andet heat med det resultat at ende som nummer syv i begge heat. Det har været en hård sæson for Sara med skader og ikke mindst begrænset køretid pga. corona, hvor hun overhaler sin landsmand med en syvendeplads i den samlede VM-stilling.

@Malou Jakobsen har haft en stabil sæson og skuffede heller ikke ved den sidste afdeling af WMX, hvor hun hentede 19 point. Det var nok for at hun kunne rykke på den samlede 12. plads i VM-stillingen og vise det potentiale, hun har at arbejde med som elitekører.

Fjerde danske kvinde ved WMX, @Laura Raunkjær, havde dette år sin debutsæson og dermed muligheden for at prøve kræfter med det stærkere VM-felt. Hun viste rigtig gode takter ved at hente VM-point, og ved at vise god kørsel og fightervilje.