Vedr. nummerplader i MX Old Boys 2021
Til 2021-sæsonen indføres en ny klasse i Old Boys, nemlig A/B 40+. Den nye klasse vil komme til at køre med gule nummerplader med sorte tal. A30+ klassens nummerplader vil fremover skulle være hvide med sorte tal.
Der er sikkert mange der bliver glade for at læse, at der til næste sæson tilføjes en Old Boys klasse med betegnelsen A/B 40+. Den nye klasse vil bidrage til mere jævnbyrdig konkurrence i Old Boys-klasserne, og det er håbet, at den også vil kunne lokke nogle flere ud at køre løb.
De kørere, der skal ud at prøve kræfter med den nye klasse A/B 40+, skal benytte gule nummerplader med sorte tal.
Kørerne i A30+ skal fremover benytte hvide nummerplader med sorte tal.
Nummerpladerne i de øvrige Old Boys-klasser vil være uændrede.