Wildcard og reserver til SGP i Vojens er offentliggjort

FIM har her til formiddag offentliggjort tildelingen af wildcard og reserverne ved Speedway Grand Prix i Vojens, der køres d. 10. september.

Wildcardet er blevet tildelt den nuværende Danmarksmester Rasmus Jensen, mens reserve 1 og 2 består hhv. af Benjamin Basso og Emil Breum.

Det bliver endnu et betydningsfuldt øjeblik i karrieren for køreren hos Holsted Tigers, der træder ind på den internationale scene sammen med den absolutte verdenselite og får mulighed for at vise sig frem med dansk opbakning i ryggen.

Rasmus Jensen deltager i SGP i Vojens sammen landsmændene Leon Madsen og Mikkel Michelsen, mens Anders Thomsen desværre er udgået af årets sæson, da han efter et alvorligt styrt ved SGP Challenge i weekenden pådrog sig et brækket ben.

Læs mere her på SGP’s hjemmeside