Til Speedway
Til forside

Optakt til Semifinalerne i DM individuel speedway

Sommeren står for døren, og det betyder at vi indenfor nærmeste fremtid skal have kåret en ny dansk mester i individuel speedway. Vejen til finalen går som bekendt gennem to semifinaler, der begge køres den onsdag d. 3 juli.

Her er alt, hvad du behøver at vide om de kommende semifinaler.

Tid og sted

Begge semifinaler bliver kørt onsdag d. 3/7 hos henholdsvis:

Slangerup Speedway Klub, Hørup Skovvej 5a 3550 Slangerup – start klokken 18.30

Kronjyllands Speedway Club, Randersvej 94 8870 Langå – start klokken 18.00

Semifinale 1 i Slangerup til venstre – semifinale 2 i Kronjylland Speedway Club til højre:

Bemærk at startlisterne ikke er endelige, og der tages forbehold for ændringer grundet skader/afbud.

Struktur

Der køres om 7 regulære og 1 reserveplads i hver semifinale. Danmarks to SGP-kørere er automatisk seedet direkte i finalen, hvilket vil sige, at der i finalen deltager 16 kørere og 2 reserver. Op til denne sæson valgte SK Speedway sammen landstrænerne at gøre DM adgangsgivende til de internationale EM/VM kval-løb i 2025. Det vil sige, at der til DM køres om mere om bare titlen som Danmarksmester – man kører nemlig også om pladser i de internationale kval-løb til sæsonen efter. Hvor mange pladser der køres om, er ikke sikkert endnu, da det er FIM og FIM Europe der afgør hvor mange pladser Danmark får i hhv. GP-kval og EM-kval. Historisk har Danmark ligget på omkring 5 pladser.

Skulle en kører der allerede er kvallet til SGP eller EM-serien næste sæson få en af de adgangsgivende pladser, går den videre til køreren på næste placering.