Mød den nye Trial Sportskommission

Indtil for nylig var Trial og Enduro i samme Sportskommission (SK), og efter mange års ønske fra repræsentanterne i begge sportsgrene, har man nu fået hver sin sportskommission.

Samarbejdet mellem de to sportsgrene har altid forløbet uden problemer, men den nye opdeling gør det meget lettere for medlemmerne i sportskommissionerne at fokusere på hver sin sportsgren.

Første møde i det nye SK Trial blev afholdt i mandags for at diskutere specifikke indsatsområder for Trial-sporten og medlemmerne.

Blandt andet vil man den kommende tid fokusere på at strømline uddannelsen for bedømmere og gøre den lettere tilgængelig, ligesom man vil fokusere på rekruttering og fastholdelse i tråd med DMU’s strategiske mål.

I det nye SK Trial er man enige om, at SK-medlemmerne kan arbejde med udvalgte mærkesager, som de særligt mener, de kan bidrage til.

Man håber naturligvis også, at frivillige, kørere og klubbestyrelser rækker ud til det nye SK Trial, hvis man har gode ideer eller ønsker ifm. at fortsætte den positive udvikling i sporten.

Find det seneste referat fra Sportskommissionen her

Det nye SK Trial består af:

Hans Jørn Beck – SK Formand

  • Medlem af Fyens Motor Sport og tidligere formand for SK-Offtrack, samt medlem af FIM’s Trial-kommission og aktiv kører gennem mange år.

Thomas Ertmann

  • Kassér i Rebild Trialsport og tidligere medlem af Trial Sportsudvalget, samt aktiv kører og ansvarlig for arbejdet med ATK-Trial.

Kim Hirschgaard

  • Medlem i Hedeland Motorklub og tidligere medlem af Trial Sportsudvalget, samt mange års erfaring med sporten som aktiv kører.

Jørn Kirkegård

  • Agerende formand i Midtjysk Trial Sport og tidligere medlem af Trial Sportsudvalget, samt mange års erfaring med sporten som aktiv kører.