Ny maksudbetaling ved skade med DMU-licens 2024
I forlængelse af samarbejdet med DMU’s nye forsikringsselskab besluttede Hovedbestyrelsen sidste år at nedsætte maksudbetalingen ved skade fra 2024.
Maksudbetalingen ved skade er således faldet fra 650.000 til 500.000 fra i år med DMU’s licens. Beslutningen blev taget ovenpå en lang række overvejelser, blandt andet også med særligt henblik på at licenspriserne i 2024 skulle stige mindst muligt på tværs af sportsgrene og aldre.