Sidste afdeling af WMX 2021
Kvindernes VM i motocross skulle afgøres i weekenden, hvor fire danskere var med ved startbommen. Det har været en hård sæson med stærke konkurrenter, hvor de danske kørere fortsat markerede sig til slut.
Sara Andersen har haft store forventninger til 2021-sæsonen, som hun desværre har kæmpet med at nå. Første heat kæmpede Sara bravt og hentede en placering som nummer otte. I andet heat var hun klar til at tage revanche og fandt farten, som hun har savnet det meste af sæsonen. Med solid kørsel hentede hun en samlet sjetteplads på dagen og en samlet placering som nummer otte ved WMX 2021.
Line Dam har også haft sine udfordringer i sæsonen med fejl og styrt med i bagagen fra femte afdeling af WMX i Spanien. Ved sjette og sidste afdeling skulle danskeren hente mest muligt for at pynte på den samlede stilling. Trods dårlige starter kørte Line solidt og havde farten med sig på den italienske bane. Det var nok til at Line hhv. kunne hente 13.- og 12.-plads i de to heat, som sikrede hende en samlet 15. plads ved dette års WMX.
Malou Jakobsen er stadig forholdsvis ny på den internationale scene, men ved sidste afdeling af WMX viste hun, at hun uden tvivl hører med i de store mesterskaber. Ved forrige afdeling i Spanien måtte hun finde al sin fightervilje frem efter flere styrt, hvilket gav hende gode resultater. Sidste afdeling skulle fighterviljen igen findes frem med en dårlig kvalifikation til første heat, som hun til gengæld vekslede til en overbevisende 10. plads. Andet heat havde Malou en dårlig start og et styrt i første omgang, som betød en 18. plads for danskeren. Men Malou sikrede sig stadig en flot 11. plads i den samlede WMX-stilling i år.
Til slut finder vi Laura Raunkjær blandt de danske kørere, som stadig er samler erfaring i VM-sammenhæng. Hun har gennem sæsonen lagt stabilt dog uden at hente point. Men i de sidste to afdelinger af WMX har Laura tydeligvis lært af resten sæsonen, hvor hun hentede hhv. 1 og 2 point. Hun bliver spændende at følge de kommende år ved de store løb og mesterskaber.
Danskernes placeringer ved WMX:
- Sara Andersen plads – 08. plads
- Malou Jakobsen plads – 11. plads
- Line Dam plads – 15. plads
- Laura Raunkjær plads – 30. plads