Små maskiner, stor udvikling

Lørdag d. 31. august skulle der køres klubmesterskab på Kjærgaard Arena ved Grindsted Speedway Klub i microklassen, og her viste de små motorstjerner for alvor, at meget af sommeren nok er blevet brugt på at træne færdighederne.

Pigen Med Kameraet (PMK) var på pletten og har lavet en super beretning fra dagen.

Dagen bød på 27 grader, høj solskin med en smule blæst, så det var ikke den værste dag at køre om podiepladserne mellem de nye kammerater i sporten. PMK var også med, da microkørerne startede tilbage i foråret – og var bestemt imponeret over den personlige og sportslige udvikling hos de unge speedwaytalenter.

Især kørere som Mikkel Barslev fra Barslev Racing Team viste en tydelig fremgang og fart i cyklen – og ikke nok med det, så vandt han også to ud af de otte heat, for så at køre om og vinde 2. pladsen til mesterskabet.

Publikum var også mødt godt op på den flotte dag – og det forstår man jo godt, da stemningen ofte er på sit højeste til speedwayløb, hvad end det er 50cc eller 500cc.

Se hele beretningen og de mange flotte billeder fra Pigen Med Kameraet her

Podieplaceringerne:
1. plads: Mikkel Klejnstrup Hansen
2. plads: Mikkel Barslev
3. plads Anker Hollænder Knudsen