Tilmeldingen er åben til første afdeling af DM A, Dame og Quad 500A i Han Herred d. 11/4

Det er nu muligt at tilmelde sig første afdeling af DM A, Dame og Quad 500 A. Første afdeling af C Cuppen og DM for øvrige Quad-klasser i Han Herred og på Amager d. 10/4 er desværre aflyst.

DM A, Dame og Quad 500A kan afvikles med en undtagelse fra forsamlingsforbuddet gældende for de øverste nationale seniorligaer. Derfor vil denne løbsserie kunne afvikles, selvom der for øvrige løb og aktiviteter i idrætten gælder et forsamlingsforbud på pt.25.

Tilmelding til DM A, Dame og Quad 500A skal ske gennem løbskalenderen her.

Første afdeling af DMU C Cup Mini/Maxi og DM for de øvrige quadklasser i Han Herred og på Amager d. 10/4 er desværre aflyst. Tidligere udmeldinger fra regeringen er kommet forholdsvis sent ifht. udløb af restriktioner, og vi er nødt til at sikre, at kørerne har tid til at tilmelde til løbet, og at klubberne også kan nå at forberede sig.

Så snart vi ved, om det vil blive muligt at afvikle de øvrige planlagte løb i april, melder vi det ud her på siden og på vores facebookside.