Danmarks Motor Union
Danmarks Motor Union (DMU) er specialforbundet under Danmarks Idræts-Forbund, som organiserer motorcykelsporten i Danmark. DMU-sporten er opdelt i sportsområder med tilhørende kommissioner:
Nogle sportsområder er yderligere opdelt i forskellige specialdiscipliner. SuperMoto, Dragracing og Road Racing hører f.eks. sammen under samme sportskommission.
Det faste fundament for alle sportsgrene i DMU er en stor og velfungerende bredde. Indenfor de sidste år har der været en jævn udvikling i antallet af medlemmer organiseret under DMU.
Alle disciplinerne har klub- og nationale-turneringer, hvor man har mulighed for at afprøve sine færdigheder og mødes med ligestillede. I DMU tror vi på, at det bærende for al sport bør være sociale rammer for at sikre en sund og fair indstilling til det sportslige såvel som et socialt sammenhold.
International og national organisering
Danmarks Motor Union er nationalt organiseret under Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og internationalt organiseret under FIM (Fédération Internationale de Motocyclisme) FIM Europe (Union européenne de motocyclisme) og UIM (Union Internationale Motonautique).
Det giver mulighed for, at danske elitekørere under DMU kan deltage i internationale turneringer samt at klubber under DMU får mulighed for at arrangere internationale elitearrangementer (fx EM- eller Grand Prix-stævner). De bedste danske elitekørere har gennem DMU mulighed for at få landstræner- og Team Danmark-støtte til forsat udvikling af deres internationale potentiale.
Doping
Danmarks Motor Union har den meget klare holdning, at doping og anden snyd ikke kan accepteres – både ud fra et sportsligt, sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt perspektiv.
DMU’s specificerede regler på dopingområdet følger anbefalinger fra Danmarks Idrætsforbund (DIF) og er etableret med relevant faglig bistand fra organisationen Anti Doping Danmark (ADD).
Derudover udfører DMU’s AES-officials rutinemæssige kontrolbesøg ved både løb og træning hos vores klubber.
Læs mere om de internationale dopingregler her
Matchfixing
Danmarks Motor Union har den meget klare holdning, at matchfixing ikke accepteres i vores sportsgrene. Danmarks Idrætsforbund (DIF) har regler om matchfixing og anden uetisk adfærd. Disse gælder for alle udøvere, trænere, ledere, dommere m.fl. i alle idrætsgrene under DIF, herunder DMU.
Regelsættet forpligter desuden udøvere til at reagere, hvis de har kendskab til eller mistanke om matchfixing eller selv bliver kontaktet med henblik på at fixe en konkurrence.
Læs DIF’s matchfixingregulativ
Whistleblowerordning
Ønsker du at anmelde en hændelse, hvor du har en mistanke om, at en kører eller anden person i DMU bruger doping eller har snydt på anden vis, så kan du via Anti Doping Danmarks whistleblowerordning gøre det ved at klikke her (du kan indrapportere anonymt eller skrive dine data).
Processen efter indrapporteringen i Anti Doping Danmark (ADD) er følgende:
1. Indberetning modtages hos ADD (man kan selv vælge at være anonym eller skrive sine kontaktdata).
2. Indberetningen valideres af ADD efterretningsgruppe (som beslutter om sagen skal undersøges).
3. Hvis ADD tager sagen, vil de kontakte/informere forbundet og hvordan de skal forholde sig til indberetningen. Ved enkelte tilfælde vil ADD først kontakte forbundet, efter at indberetningen er undersøgt, hvis den involverer persondatalovgivningen og politiet.
Relevante links:
Respekt – Ansvar – Sammenhold!
Det er principperne for FairPlay i Danmarks Motor Union.
Vi glæder os altid til næste træning eller løb og til at se hinanden ude på banerne. Fællesskabet er noget, vi kan være rigtig stolte af blandt vores kørere – for selvom man er konkurrenter på banen, så er man også venner i sporten.
I DMU værner vi om fællesskabet, så alle kan dyrke motorsporten i gode og trygge rammer. Derfor er det også vigtigt at sige fra, hvis du oplever dårlig opførsel til træning og løb. Hvis man oplever ubehagelige tilråb eller trusler, bør man straks melde det til træningslederen eller dommeren på dagen.
Om det er kørere, officials eller pårørende, så forventer vi, at alle opfører sig ordentligt og fremstår som forbilleder for DMU’s principper om Fairplay.
FairPlay på sociale medier
FairPlay gælder selvfølgelig også på de sociale medier. Mange indgår i motorsportens fællesskab digitalt, og her er det lige så vigtigt at udvise god og fair opførsel bag tasterne som ude på banerne. Er man utilfreds med situationer under træning og løb, bør man altid henvende sig respektfuldt til træningslederen eller dommeren på dagen for at afvikle situationen.
FairPlay-materiale
DMU har forskelligt FairPlay-materiale, som kan bestilles af klubberne. FairPlay foregår først og fremmest blandt kørerne, forældrene, de frivillige og vores officials, og det er især i klubben og på banen, at man viser den sande FairPlay-ånd.
FairPlay bør derfor altid være i fokus i klubberne, så man i fællesskab kan hjælpe medlemmer, forældre, frivillige, tilskuere og alle andre med at forstå, hvordan man skal opføre sig både på og udenfor banen. Bestil materiale til din klub som hjælp til at sprede budskabet om FairPlay.
Hent Facebook-banner med Fairplay Zone her
Team Danmarks Etiske Kodeks
I DMU følger vi Team Danmarks etiske kodeks for konkurrenceidræt. Det etiske kodeks er del af samarbejdet mellem Team Danmark og dets specialforbund og er på den måde bestemmende for, hvilke etiske krav der stilles i henhold til lov om elite- og konkurrenceidræt.
Det etiske kodeks har følgende indhold:
- Kapitel 1: Etiske normer for udøvere
- Kapitel 2: Etiske normer for trænere
- Kapitel 3: Etiske normer for dommere og officials
- Kapitel 4: Etiske normer for ledere og ansatte i idrættens organisationer
- Kapitel 5: Etiske normer for tilskuere og supportere
- Kapitel 6: Etiske normer for idræt for børn og unge op til 15 år
Vision, Mission & Værdier
Danmarks Motor Union har følgende Mission og Vision samt arbejder ud fra følgende Værdier:
Mission
- DMU er den førende organisation for motorcykelsport og powerboatsport i Danmark
- DMU skal fremme og udvikle motorcykelsport og powerboatsport på alle niveauer ved at skabe de bedst mulige rammer for kørere, ledere, instruktører, officials og klubber
- DMU skal fremme MC Touring i Danmark ved at samarbejde med MC Touring-foreninger
Vision 2021
I 2021 er DMU en offentlig kendt organisation, som er respekteret for:
- Vi er SYNLIGE: DMU er Danmarks bedste udbyder af motorcykelsport og powerboatsport, og fremstår som den synlige repræsentant herfor på landsplan
- Vi er DYNAMISKE: DMU er kendetegnet ved en fremadrettet, dynamisk og handlekraftig organisation
- Vi er UDVIKLENDE: DMU er internationalt involveret for at understøtte den generelle udvikling af breddeaktiviteter samt talent- og eliteudviklingen i Danmark
Værdier
DMU’s værdier er:
- Good Governance
- Gensidig respekt og tillid
- Fokuserer på sikkerheden for alle
- Synlig, dynamisk, udviklende, effektiv og troværdig
- Høj sportslig standard
- Værner om miljøet
- Fairness, sammenhold og åbenhed er gennemgående i alle processer
Kerneområder
I Danmarks Motor Union har vi følgende kerneområder, som har høj prioritet.
- Sport
- Klubudvikling
- Miljø og Sikkerhed
- Talent- og Eliteudvikling
Supportområder
- Marketing, Sponsorer og Partnerships
- Kommunikation og Information
- Politisk indflydelse
- Organisationsudvikling
- Økonomi
Download
DMU’s Code of Conduct
DMU’s bestyrelse har den 21. juni 2011 vedtaget nedenstående regler som appendiks til bestyrelsens forretningsorden.
- Bestyrelsen sikrer åbenhed og gennemsigtighed i bestyrelsesarbejdet, hvor bestyrelsesbeslutninger som minimum løbende kommunikeres til medlemskredsen.
- ved f.eks. at lægge dagsordener og referater på hjemmesiden
- ved gennem nyhedsbreve at kommunikere væsentlige beslutninger
- bilag skal være tilgængelige med undtagelse af fortrolige sager (personaleforhold, aftaleforhold)
- Der skal være åbenhed og gennemskuelighed i forbundets økonomiske forvaltning og i regnskabsaflæggelsen, herunder skal ansvaret herfor være forankret i bestyrelsen, og budgetter og regnskaber skal være offentligt tilgængelige.
- budget for indeværende år og regnskaber (historiske) skal være tilgængelige på forbundets hjemmeside
- budget skal være fastlagt og vedtaget inden regnskabsårets start, således at væsentlige afvigelser løbende kan identificeres og bestyrelsen kan adviseres herom og tage forholdsregler herfor
- der skal være en klar struktur for de samlede indtægter og udgifter (kontoplan)
- bestyrelsen skal kvartalsvis have økonomi som et punkt på dagsordenen for at sikre bestyrelsens ansvarlige opfølgning på kvartalsregnskaber
- bestyrelsen skal en gang årligt have budgettet til drøftelse på et bestyrelsesmøde så dette i fællesskab drøftes og dermed bliver hele bestyrelsens ansvar.
- Bestyrelsen sørger for at DIF på anmodning kan få alle oplysninger om forbundets økonomiske forhold og i visse situationer skal bestyrelsen informere DIF om økonomiske forhold.
- Forbundet skal f.eks. levere oplysninger som DIF kan bruge i forbundsanalysen
- Forbundet skal årligt aflevere godkendt og underskrevet årsregnskab samt underskrevet revisionsprotokollat til DIF senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning
- Bliver forbundet og/eller forbundets revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning for midlernes forvaltning, påhviler det forbundet og/eller revisor straks at give DIF besked herom
- Kommer forbundet i økonomiske vanskeligheder er det vigtigt at orientere DIF herom snarest muligt med henblik på rådgivning
- Bestyrelsen skal sikre, at forbundet følger bestemmelserne i Kulturministeriet til enhver tid gældende regnskabs- og revisionsinstruks (p.t. bekendtgørelse nr. 924 af 28. september 2005).
- Forbundene får ved deltagelse på sekretariatsledermøder opdateret viden om overholdelse, idet det endelige ansvar herfor alene beror hos forbundene
- Det samme gælder i forhold til bogføringsloven
- Alle skattepligtige indkomster skal oplyses
- Forbundsbestyrelsen tilser at der med passende mellemrum drøftes og vedtages visioner, strategier og politikker
- Forbundet har en klar formuleret vision/strategi, som knytter sig til forbundets formål
- Der er til enhver tid udarbejdet handlingsplaner som understøtter visionen
- For visioner og strategier er der udarbejdet økonomiske budgetter og disse skal implementeres i den løbende regnskabsrapportering
- Principperne for opgave- og rollefordelingen mellem bestyrelse og administration skal være nedfældet.
- Opgavefordelingen er beskrevet bestyrelsens ansvarsområder og evt. mere konkrete arbejdsopgaver, gerne fordelt på hvert bestyrelsesmedlem
- Bestyrelsen arbejder primært med politiske beslutninger, repræsentation og udvikling af forbundet, mens administrationen arbejder med implementeringen af beslutninger.
- Den administrative ledelse/øverste ledelse bør deltage i bestyrelsens møder for at sikre overensstemmelse mellem de politiske beslutninger og prioriteringer og administrationens virksomhed
- Prokuraforhold skal godkendes af bestyrelsen og skal min. En gang om året gennemgås på bestyrelsesmøde
- Eneprokura må ikke forekomme
- Den samme person må ikke bestride både en bestyrelsespost og være ansat som medarbejder i forbundet. Anden form for interessesammenfald skal som minimum oplyses og videst muligt omfang undgås.
- Bestyrelsesmedlemmer oplyser, om de har andre poster hvor der kan være sammenfald af interesser.
- Bestyrelsen skal være opmærksom på at bestemmelsen også omfatter nærtstående (ægtefæller) hvor der altså kan være risiko for interessesammenfald.
- Bestyrelsen er ansvarlig for at repræsentantskabet får optimal mulighed for at udføre sine kontrolfunktioner over for bestyrelsen.
- Der er åbenhed om bestyrelsens kommende møder
- Forretningsorden med tilhørende code of conduct skal være tilgængelig eller sendes ved ønske herom
- Bestyrelsens beslutninger foreligger altid skriftligt, så de kan dokumenteres, enten i form af bestyrelsesmødereferater eller e-mail korrespondance
- Repræsentantskabet vælger to interne revisorer, som i samarbejde med ekstern revision forestår revision af regnskab og bilag
- Bestyrelsen sikrer at forbundet er til stede på DIF’s repræsentantskabsmøder dvs. årsmøder og budgetmøder, medmindre helt særlige grunde forhindrer dette.
- Bestyrelsen sikrer, at forbundet overholder alle ovenstående bestemmelser og regler i øvrigt i henhold til Danmarks Idræts-Forbunds love for dermed at sikre tillid til dansk idræt og den frivillige foreningsverdens troværdighed.
- DIF stiller en vurdering til rådighed ved indførelse af regler, hvor forbundets bestyrelse måtte være i tvivl.
- DIF kan til enhver tid efterprøve forbundets regler af hensyn til at sikre overensstemmelse med DIF´s regler og gældende lovgivning generelt.