Kørsel i udlandet
De Nordiske lande (Danmark, Norge, Sverige) har en samarbejdsaftale, der tillader skandinaviske kørere at deltage i FIM-godkendte løb og træninger hos hinanden på de nationale kørerlicenser.
Dit DMU-licens er også gyldigt i Europa til almindelige/lokale FIM-godkendte løb.
Skal du deltage i FIM’s Mesterskabsløb (EM & VM) samt International Meetings løb, kan du læse mere om kravene til yderligere FIM-licenser her.
Starttilladelse
Selvom der på ”bagsiden” af DMU’s kørerlicenser i appen er angivet en starttilladelse, ønsker nogle udenlandske løbsarrangører en starttilladelse som et dokument ved siden af licensen.
Du kan søge om starttilladelser digitalt via et ansøgningsskema.
Starttilladelsen er KUN gyldig sammen med et aktivt DMU licens.
Formularen kan dog IKKE bruges ifm. deltagelse i udenlandske ligaer i Speedway (her skal man fortsatte kontakte DMU på mail).
Samtidig er det fortsat ansøgerens ansvar:
- At have et gyldigt DMU licens for indeværende år.
- At sætte sig ind reglerne for de løb, man ønsker at deltage i.
- At deltage i løb indenfor FIM Europe samarbejdet mellem de officielle europæiske motorsportsforbund, hvor DMU licenset er gyldigt.
Find ansøgningsskemaet her
Ved jetski/aquabike gælder
Dit DMU-licens er gyldigt til alle UIM-løb i Europa.
Såfremt du vil deltage i EM og VM, kan du vælge at tegne et særskilt super-licens (SL). Der findes forskellige licenser afhængigt af, hvor mange internationale løb, du ønsker at deltage i. Læs mere her.