Udvikling i klubben

På denne side findes materialer og nyttige links målrettet klubbestyrelser, der kan bidrage til en positiv udvikling i klubben for dets medlemmer og frivillige.

Læs mere i oversigten nedenfor.

Værktøjer til ledelse og rekruttering

Danmarks Idrætsforbund (DIF) har samlet en række dokumenter og skabeloner til at hjælpe bestyrelserne i idrætsklubber med at rekruttere frivillige og koordinere de frivilliges indsats i klubben.

Du kan finde værktøjerne her via DIF’s hjemmeside

Uddannelser i DMU og DIF

Både DMU og Danmarks Idrætsforbund tilbyder forskellige uddannelser til klubmedlemmer, så de kan udfylde forskellige roller i klubben.

DMU tilbyder vi en række kurser, så man kan agerer som official på DMU’s baner. Se en oversigt over official-uddannelserne her.

DIF tilbyder bl.a. uddannelser for ledelse og foreningsudvikling, som du kan læse mere om her på DIF’s hjemmeside.

Frivillig-ansvarlig

Vi ved, at tid ikke altid er det, man mest har, når man bestyrer eller hjælper til i en klub. Alligevel vil vi opfordre til, at jeres klub finder en frivillig-ansvarlig, som skal være med til at koordinere og organisere frivilligheden hos jer.

Det vil sige, at den frivillig-ansvarlige har de frivillige som sit primære område. Det behøver ikke være én bestemt person – det kan også være et team, som organiserer frivilligheden i klubben.

Hvad laver en frivillig-ansvarlig – og hvad laver vedkommende ikke?

Den frivilligansvarlige skal fx ikke selv sørge for, at nye medlemmer bydes velkomne, men derimod organisere, at andre i klubben tager opgaven med eksempelvis at lave en velkomstfolder, går hen og giver hånd til nye, introducere i træningstider osv.

Det vil sige, at der i funktionen som frivillig-ansvarlig ligger en koordinatorrolle. DIF har lavet en række få punkter, som kort opsummerer, hvad en frivillig-ansvarlig laver:

  • Skaber overblik
  • Finder frivillige
  • Organisere hverdagen
  • Plejer og anerkender de frivillige
  • Gør de frivillige endnu bedre

DIF’s frivillighedsstrategi beskriver hvilke opgaver, som den frivillig-ansvarlige kan have. Via linket kan du læse information samt se frivillighedsfolderen, som med fordel kan gives videre til de frivillig-ansvarlige: www.dif.dk/da/forening/vaerktoejer/frivillig-ansvarlig

Frivillighedscertifikat

I DMU vil vi gerne vise, at vi værdsætter og anerkender vores frivillige. Derfor har vi udarbejdet et frivillighedscertifikat, som dokumenterer de frivilliges indsats i sporten.

Du finder DMU’s frivillighedscertifikat ved at klikke her.

Udviklingspuljen

DMU’s udviklingspulje er en pulje, hvorfra der kan søges midler til projekter, som fremmer udviklingen i Danmarks Motor Union. Disse projekter kan bl.a. omhandle fremgang på medlemmer i klubben, klubudvikling samt støtte til nyt materiel.

Støtte kan søges af en klub, en sportskommission eller et udvalg under DMU.

Se beskrivelse samt ansøgningsprocedure her: DMU Pulje for Udviklingsprojekter

Nedenfor følger eksempler på, hvad klubber tidligere har fået støtte til:

  • Enduroklub.dk har fået støtte til leje af træningsområde
  • Melby Micro Cross Club har fået støtte til et klubcykelprojekt
  • Slangerup Speedway Club har fået støtte til et klubcykelprojekt

Fundraising

Fundraising kan være en svær disciplin at mestre; Hvordan søger man? Hvad skal man ligge vægt på i ansøgningen? Hvilke fonde skal man søge?

DMU har her samlet en række værktøjer/retningslinjer og links, som klubberne kan anvende, når der søges fonde.

Hent indholdet her som PDF

Om fondssøgning som klub

Fondssøgning er tidskrævende arbejde, der kræver tålmodighed og dedikation. Som klub vil der være mange fonde at søge, som støtter lokale projekter i jeres område.

Kunsten ved fundraising er derfor ikke kun ”den ene gode ansøgning”, men en løbende indsats for at finde flere relevante fonde, sætte sig ind i deres støttekriterier, holde kontakten til dem og søge løbende.

God fondssøgning betyder også, at man har den rigtige ide og præsenterer den på den rigtige måde på det rigtige tidspunkt.

Det kræver selvsagt tid og øvelse at blive god til fondsøgning, og man bør som klub finde en frivillig, der kun har ansvaret for opgaven, hvis ikke man har midlerne til at søge professionel hjælp.

Mange kommune tilbyder også hjælp gennem specialkonsulenter og kurser til fondsøgning. Så her kan det være en idé at undersøge, om jeres kommune har gode tilbud, som jeres klub kan benytte sig af.

Gode råd til fondssøgning

Tænk jeres fond-ansøgning som en jobansøgning; gør den målrettet, spændende og konkret. Du vil gerne samarbejde og i fællesskab løfte en opgave vha. klubbens aktiviteter og aktive sammen med fondens støtte. Indenfor de første linjer skal man have lyst til at læse videre og forstå, hvad projektet handler om.

Skriv en troværdig ansøgning

Jeres ansøgning skal give fornemmelsen af, at I kan løfte opgaven. Er man en lille klub, men med mange år i lokalmiljøet, kan I have en masse lokale samarbejdspartnere, der viser opbakningen til jer. Så nævn gerne sådanne ting i ansøgningen. Stærke samarbejdspartnere, som kommunen, virksomheder, skoler osv. kan gøre det mere sikkert at give jer midler, da det kan betyde flere hænder til at løfte projektet.

Jeres klub har en løsning

Lokale klubber spiller en vigtig rolle i lokalmiljøet ved at tilbyde fællesskaber, motion m.m. Dette bør I beskrive klart og fremhæve i forhold til, hvordan jeres projekt løser en lokal udfordring eller opfylder et behov. I kan med fordel inddrage undersøgelser og tal, der viser behovet.

Hav styr på økonomien

Jeres projekt bliver også set som en investering af fonden, som vil vide, hvad pengene skal bruges til. Et realistisk og overskueligt budget er et af de bedste værktøjer til fondssøgning.

Fondens støtte kan ikke undværes

Husk at gøre det klart i jeres ansøgning, at projektet afhænger af de søgte midler for at løse problemet.

Tal til hjertet

Jeres ansøgning skal først åbne fondens øjne og hjerter – og derefter pengekassen. I skal fortælle en klar og god historie, og skabe billeder, der handler om at samarbejde mod et fælles mål om at hjælpe andre. Det skal fremgå i ansøgningen, så det stemmer overens med fondens egne værdier og formål.

Kom i gang med fondssøgning

Fondsøgning kan deles op i fire faser, der er beskrevet nedenfor som en hjælp til at strukturere indsatsen i jeres klub.

1: Find mulige fonde og lav en liste

Man kan søge på nøgleord med udgangspunkt i jeres projekt f.eks. inklusion, sundhed, idræt, forening osv. Mange fonde vil støtte disse områder meget konkret eller overordnet, hvilket vil fremgå af fondens fundats (værdigrundlag).

2: Vælg de mest relevante fonde og vær grundig

Hvad er fondens formål?

Fondens fundats fortæller de principper og formål, som den prioriterer efter. Kig gerne på fondens hjemmeside og led også efter et telefonnummer, hvor du kan ringe og spørge, om jeres projekt er støtteberettiget hos dem. Ofte vil en fond også meget gerne hjælpe jer med input til jeres ansøgning, da det trods alt er deres arbejde at uddele midler.

På fondens hjemmeside kan I måske også finde eksempler på tidligere støtteprojekter, der giver jer en idé, om jeres projekt er indenfor samme ramme.

Har I en personlig kontakt?

Hvis klubben har et medlem, som kender bestyrelsesmedlemmer i fonden, kan det være en stor hjælp. På den måde kan jeres direkte eller indirekte kontakt være afgørende og ikke mindst hjælpe jer til at klarlægge fondens prioriteringer for projekter lige nu og her.

Er jeres projekt relevant for fonden?

Husk at mange fonde ikke støtter ting som: Udgifter til administration, den almindelige drift, faste faciliteter o.l. Det vil oftest også stå på fondens hjemmeside.

3: Skriv en målrettet ansøgning

Når I har fundet de relevante fonde, kan I gå i gang med at skive klubbens ansøgninger. Det er vigtigt at målrette ansøgningen til den enkelte fond, og derfor vil man generelt ikke kunne sende den samme ansøgning til flere forskellige fonde.

I vil ofte kunne genbruge ca. 80% af jeres standardansøgning, men de andre 20% om jeres konkrete samarbejde og formål bør henvende sig direkte til den specifikke fond og dennes værdier og formål. Og husk at tjekke formalia og indsende alle påkrævede dokumenter og oplysninger.

4: Husk at være taknemmelig for støtten

Hvis I får bevilliget midler fra fonden, skal man naturligvis huske at udtrykke sin tak – både direkte og også gerne på sine medier. Man kan altid invitere fonden til besøgsdag eller åbningsdag for projektet, ligesom I offentligt kan vise og sende billeder eller video til fonden, der viser resultatet af deres støtte.

Som hjælp til at starte ansøgningen kan I bruge et T.O.T.E skema (Word & PDF), som I udfylder med konkrete stikord og sætninger, der kan danne grundlag og struktur for at renskrive jeres færdige ansøgning. Mere info og vejledning her.

10 gode råd – hjælp til selvhjælp

1. Find lokale alliancer
Det virker altid positivt, hvis du har tænkt lokale interesser ind i dit projekt. Det kan fx være tilsagn om lokal medfinansiering fra byrådet eller et samarbejde med foreninger.

2. Hav fokus på det innovative
Fonde er ikke glade for at kopiere andre, og derfor er det vigtigt altid at have øje for det nyskabende og anderledes i projektet.

3. Tidlig kontakt
Det er en god ting at være i god tid med din ansøgning, men du må heller ikke være så tidligt ude, at du kun har en idé og ikke har været ude at undersøge mulighederne for implementering endnu.

4. Tag personlig kontakt med en konsulent – få en ‘ambassadør’
Det er godt at få en kontaktperson i fonden. På den måde får du kvalificeret rådgivning til at færdiggøre din projektbeskrivelse og udforme en ansøgning, der lever op til fondens krav og betingelser.

5. Vær bevidst om, hvilket projekt du vil have
Du skal være bevidst om, hvad det er for et projekt, du vil sætte i værk og være loyal over for din idé. Derfor skal du fx ikke dreje projektet i en anden retning bare for at få midlerne i hus.

6. Spild hverken din eller fondens tid
Sæt dig ind i fondens formål og vedtægter og koncentrer dig om de fonde, der passer til dit projekt i stedet for at skyde med spredehagl efter mange fonde. Brug kræfterne på at målrette din ansøgning til den enkelte fond.

7. Vurdér trends
Det er væsentligt at se på, hvad der rører sig i lokalsamfundet. Er der fx fokus på udviklingstendenser inden for sundhed eller socialt arbejde, som du kan tænke med ind i dit projekt.

8. Søg evt. professionel hjælp fra en fundraiser
Du kan spare mange kræfter og øge udsigten til, at den nødvendige støtte bliver rejst, hvis du har folk med i ansøgningsprocessen, som er fortrolige med fundraising. Det kan være medarbejdere i din kommune eller region eller private konsulentfirmaer.

9. Fortæl, hvem du ellers har søgt hos
Det er de færreste fonde, der foretrækker at være alene om et projekt. Derfor kan det være en fordel, hvis en anden fond allerede har givet positivt tilsagn om støtte. Det bevirker, at projektet har fået en form for blåstempling.

10. Beskriv “livet efter fondstøtten”
Det har betydning for dit projekt, om det kan videreføres efter en given projektperiode. Det er godt, hvis du kan dokumentere, at de nye faciliteter og aktiviteter kan leve efter projektperiode

Links til hjælp af fundraising

www.legatbogen.dk

www.fundraiseren.dk

www.aktivfundraising.dk

Oversigt DIF fonde

Oversigt DGI fonde

Slides fra DIF vedr. fundraising

Fundraising.how

SøgFonde.dk

Inspiration fra andre klubber

DMU ønsker at dele gode historier, der findes i klubberne.

På den måde behøver en klub ikke nødvendigvis at opfinde den dybe tallerken, hvis man i stedet kan lade sig inspirere af andre.

Klubber med en historie, som kan være til gavn for de andre klubber opfordres til at skrive til DMU’s sekretariat, så historien kan deles.

Nedenstående er links til gode historier fra DMU’s medlemsklubber

På Klublederseminaret i Horsens 2012 deltog Trygve Laub fra Idrættens Analyseinstitut (IDAN). Trygve holdt et oplæg omkring frivillige i dansk idræt, som tog afsæt i den store frivillighedsundersøgelse som DIF gennemførte i 2012.

  • Læs hans oplæg her samt et link til den endelige analyse af frivillighedsundersøgelsen: oplæg om frivillighed

På IDAN’s hjemmeside kan man blandt meget andet spændende materiale finde den samlede analyse af frivillighedsundersøgelsen.

Oplæg fra Klubkonferencen 2019